4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Club sándwich
En 15-årig dreng er med sin mor på sommerferie på et hotel uden for sæsonen. Det er varmt, og samværet bliver meget tæt.
UDEN FILTER
Forbilledligt filterløst: Fernando Eimbckes kammerspil om et mor/søn-forhold sat på spidsen emmer af bittersød hverdagsdramatik.

Ferie i slow motion
Mor og søn er på sommerferie på et hotel og har mere eller mindre det hele for sig selv. Det er uden for sæsonen, og der er ikke meget at tage sig til andet end at sole sig ved poolen.

Seksualiteten blomstrer
Da den 15-årige Héctor møder den jævnaldrende Jazmin blomstrer nysgerrigheden og seksualiteten - til stor fortrydelse for Héctors mor, der nok gerne så, at hendes dreng ikke bliver rigtig voksen.

Detaljerigdom
"Club sándwich" er på papiret genremæssigt i komediefamilien, men den dramatiske åre er alligevel mere fremtrædende: ikke at filmen er alvorlig, men de mange genialt indfangne detaljer drejer den hele tiden i retning af det mere dybsindige.

Helt uden højglans
Det er en lille historie i et meget enkelt set up: langt det meste af handlingen udspiller sig på og omkring hotellet, og der dvæles ved de enkelte scener i ofte stationære framing helt uden højglans.

En løsrivelse
Særligt det varme forhold mellem mor og søn er meget flot ramt. En alenemor der stadig holder fast i billedet af sin dreng som uskyldig - men som bliver nødt til at erkende, at han er ved at løsrive sig.

Hudløst ærligt
Her vil filmens hudløse ærlighed og ekstreme omhyggelighed ikke falde i alles smag. "Club sándwich" fortæller sin historie helt nede på jorden og uden omsvøb, dvs. helt uden underlægningsmusik eller andre dramatiserende virkemidler.

Afvæbnende humor
Den afvæbnende humor er hele tiden til stede og fokuserer på det ofte pinlige i intimsfæren, ikke mindst i Héctors spirende seksualitet: dette er fortalt meget usexet og snarere en smule frastødende, hvilket former en brillant bittersødme - filmens generelle varemærke.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Club sándwich

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
2013, Mexico, Drama, 82 min
Dansk titel: Club Sandwich
Instr: Fernando Eimbcke Prod: Jaime Bernardo Ramos, Christian Valdelièvre  Manus: Fernando Eimbcke  Foto: Maria Secco  Klip: Mariana Rodriguez  
Medvirkende:
Lucio Giménez Cacho (Héctor)
Carolina Politi (Enfermera)
Maria Renée Prudencio (Paloma)
Danae Reynaud (Jazmin)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.