Broadchurch [1] (2013)

    En hjertesyg kriminalbetjent og hans assistent erfarer, at en efterforskning i en sag om et barnemord leder helt ind i den personlige sfære.


    INTENST DRAMA

    Vellykket, højdramatisk, britisk krimi: "Broadchurch" tager os med til den yderste britiske kyst i jagten på en barnemorder.


    Alt andet end rutine
    Her er kriminalbetjent Alec Hardy og assistent Ellie Miller på sagen: Ellie kender ofret, der var en af hendes søns bedste venner, så sagen er alt andet end rutine.

    Alle under mistanke
    Efterhånden står det klart, at mange af lokalsamfundets kendte ansigter er under mistanke. Alligevel kommer afsløringen som et voldsomt chok.

    Flot og mystificerende
    Inddragelsen af byen Broadchurch med den ikoniske klint fungerer som en slags ekstra hovedrolle, flot og mystificerende. Seriens første sæson er først og fremmest præget af en helt igennem velskrevet historie, der tillader usikkerhedens gys at vokse sig stærke gennem de interessante hovedpersoner.

    Stærk iscenesættelse
    Således er skuespillet præget af den stærke iscenesættelse og sørger for den gennemgående høje troværdighed i den tiltagende betændte kriminalhistorie.

    Budskab gennem musiktåger
    Der er desværre for meget underlægningsmusik, men igen hæfter man sig ved, at den stærke historie brænder stærkere igennem og formidler budskabet utvetydigt gennem de musikalske tåger.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2013, Storbritannien, Krimi, Drama, Seriemordere, 360 min.

    Dansk titel: Broadchurch [1. sæson] (tvs)
    Instr: James Strong, Euros Lyn Prod: Richard Stokes Manus: Chris Chibnall, Louise Fox Foto: Matt Gray, John Conroy Klip: Mike Jones, Tim Porter, Helen Chapman, Dominic Strevens, Tim Marchant Mus: Ólafur Arnalds