3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Amistad
Om negrenes håbløse oprør mod slaveriet.
OM BORD PÅ "GABISTAD"
Med Steven Spielbergs stort anlagte, historiske film "Amistad" er der ikke tale om en egentlig barsk og ubarmhjertig slaveberetning. Spielbergs historie er et overvejende stilfærdigt stilstudie, en langvarig fortælling fra 1800-tallets højtidelige retssal i Amerika. Og selvom voldelige scener også godt kan være rare at slippe for, så mangler filmen afgjort nerve. Den største spænding i historien ligger i, hvorvidt negrene i retssalen frifindes eller ej!

Blodigt anslag
I filmens ualmindelig blodige anslag ser vi, hvorledes den tilfangetagne slavegruppe ombord på skibet "La Amistad" gør oprør og slår det meste af den hvide besætning ihjel. Men de to mænd, som slaverne har skånet, mod at de kunne sejle dem sikkert til Afrika, leder i stedet slaverne direkte i amerikanernes favn, og nu opstår det store spørgsmål: Hvem ejer slaverne?

Den opgave påtager advokaten Baldwin (Matthew McConaughey) sig, indhentet af slavemodstanderne Joadson (Morgan Freeman) og Tappan (Stellan Skarsgård). Men landet er splittet. Nogle vil bibeholde slaveriet, andre vil ophæve det, og retssagen bliver en lille borgerkrig mellem de to fløje. Det betyder også, at retssagen må gå om flere gange, fordi prominente mænd mener, afgørelsen har været forkert.

Anonyme roller
Imponerende er de vældige slaver i deres larmende lænker. I nogle få tilbageblik, når lederen i slavegruppen Cinque (Djimon Hounsou) fortæller sin historie, bliver filmen opslugende. Desværre varer disse øjeblikke sammenlagt kun ti minutter. Tilbage er levnet tre-fire kendte skuespillere, der hver især spiller temmelig anonyme roller. Mest i ilden er McConaughey som den dygtige advokat. Anthony Hopkins lyser op i filmens begyndelse, men ender i en stemningsløs monolog i retssalen, og hans oscarnominering synes kunstig.

Dominerende filmmusik
Igennem hele filmen med pauser på maksimalt fem sekunder ad gangen lyder John Williams musik, stille som rasende. Men ligegyldig hvilken styrke musikken har, er den meget dominerende, og man kan få det indtryk, at Steven Spielberg har villet skjule noget med denne konstante underlægningsmusik. Kunne billederne og historien ikke overleve uden?

Fotografisk er "Amistad" overbevisende og virtuos. Filmarbejdet er kunstnerisk rutineret.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Amistad

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1997, USA, Historisk, 148 min
Dansk titel: Amistad
Instr: Steven Spielberg Prod: Steven Spielberg, Debbie Allen, Colin Wilson  Manus: David Franzoni  Foto: Janusz Kaminski  Klip: Michael Kahn  Mus: John Williams  
Medvirkende:
Matthew McConaughey (Baldwin)
Djimon Hounsou (Cinque)
Morgan Freeman (Joadson)
Stellan Skarsgård (Tappan)
Nigel Hawthorne (Martin Van Buren)
Anthony Hopkins (John Quincey Adams)
David Paymer (US Secretary of State Forsyth)
Pete Postlethwaite (Holabird)
Anna Paquin (Queen Isabel)
Tomas Milian (Calderón)
Ralph Brown (Lt. Gedney)
Peter Firth (Capt. Fitzgerald)
Jeremy Northam (Judge Coglin)
Arliss Howard (John C. Calhoun)
Austin Pendleton (Professor Gibbs)
Daniel von Bargen (Warden Pendleton)
Roy Cooper (Pickney)
Jake Weber (Mr. Wright)
Kevin J. O´Connor (Missionary)
Priser:
AAN, Bedste musik
AAN, Bedste kostumer
AAN, Bedste fotografering
AAN, Bedste mandlige birolle (Hopkins)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.