Zero Dark Thirty (2012)

Serveret med sprød skorpe og højt niveau af historisk nøjagtighed præsenteres vi her for Kathryn Bigelows bud på, hvordan Osama Bin Laden blev fundet og likvideret.

Lige i overkanten
Lidt over 2,5 timer er vel nok, hvad man føler som lige i overkanten, men spændingsopbygningen er alligevel nærved total lige til udladningen i det fortættede klimaks. Og det er, selvom begivenhederne mildt sagt kører i ring om de ikke særligt varme spor, som efterforskere og agenter mener at have på alle tiders mest eftersøgte terrorist.

Velafmålt informativt
Netop fordi man er forberedt på, at hævnen til sidst er sød, forekommer de mange indledende manøvrer velafmålt informative, og Kathryn Bigelows iscenesættelse er forførende jordbunden, i meget vid udstrækning komplet fritaget for underlægningsmusik.
 

Udpræget utålmodig

Filmen fokuserer på den unge CIA-agent Maya, der aldrig har arbejdet med andre sager end Bin Laden. Hendes engagement viser sig udpræget utålmodigt, en ufiltreret irritabilitet, der smitter helt ud blandt tilskuerne.

Stærkt klimaks
Da der langt om længe viser sig et spor, der efter alt at dømme leder direkte ind i Bin Ladens dagligstue, stiger spændingen hen imod filmens stærke, halvtimelange klimaks. Filmen er i det store og hele fritaget for amerikansk patriotisme og øje for øje-mentalitet. Her er ingen stars and stripes eller vammelt klingende nationalhymner.

Ærlig fortolkning
Forcen ligger i den ærlige fortolkning af det historisk væsentlige, hvor selv kulminationen er holdt i en dramatisk nedskaleret balance. Jessica Chastain er som CIA-agent Mayas lillepigefornærmede rødtop af en hidsigprop lige dele fascinerende og uudholdelig i en relativt markant hovedrollepræstation.