4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Enfant d´en haut, L´
En dreng strejfer omkring blandt de rige skigæster i bjergene og stjæler deres ski for at tjene lidt håndøre til sin usle og ensomme tilværelse i dalen.
HØJDEPUNKTER
Dramatisk og samtidig jordbundet film i børneperspektiv, næsten udelukkende med højdepunktsoplevelser affødt af de helt rigtige narrative valg.

Drengen Simon bor i et betonhøjhus for foden af de schweiziske alper sammen med en ung kvinde, han kalder sin søster.

Hver dag strejfer Simon omkring på pisterne i bjergene, på evig jagt efter dyre ski og andet lækkert gods, som han så kan sælge til spotpris.

Vanskeligt forhold
Denne nomadetilværelse har han ført længe og problemløst. Vanskelighederne opstår som regel, når han skal være sammen med sin søster. De har aldrig kunnet finde ud af det med hinanden, og det hjertelige gennembrud udebliver.

Drengecharme
Så i virkeligheden har Simon det bedst i højderne, hvor han som hovedregel kan sno sig med sin drengecharme, når han er "på arbejde".

En film i balance
Det er en film i balance. Skuespillet er følt og velinstrueret i et vanskeligt set up omkring latent uløselig svigt.

Trøstesløshed
Det naturligt bjergtagende i de imponerende alper spiller ikke nogen glansbilledrolle. Snarere er det en hverdagskulisse for en trængt dreng, der sidst på dagen alligevel altid ender i det trøstesløse beton.

Med dyb indlevelse
Historien fortælles letløbende og med dyb indlevelse i de store følelsesmæssige dramaer, der udspiller sig bag Simons tyveknægts-professionalisme.

Virkningsfuldt fravalg
Og musik er der ikke meget af. I et fantastisk virkningsfuldt fravalg står det fine drama alene i sin enkle skønhed med rolige pulsslag.
Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Enfant d´en haut, L´

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
2012, Schweiz, Drama, 97 min
Dansk titel: Drengen fra bjerget
Instr: Ursula Meier Prod: Ruth Waldburger  Manus: Antoine Jaccoud, Ursula Meier, Gilles Taurand  Foto: Agnès Godard  Klip: Nelly Quettier  Mus: John Parish  
Medvirkende:
Kacey Mottet Klein (Simon)
Léa Seydoux (Louise)
Martin Compston (Mike)
Gillian Anderson (Kristin Jansen)
Jean-Francois Stévenin (Le chef-cuisinier)
Priser:
BERLIN, Silver Berlin Bear
BERLIN-N, Golden Berlin Bear Nomination
BUSTER, Best Buster Award (Beste instruktør)
BUSTER, Best Buster Award (Beste skuespiller: Klein)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.