Lore (2012)

Beundringsværdigt poetisk skildres her en skæv vinkel af 2. verdenskrigs rædsler, oplevet af en gruppe børn af nazistiske forældre.
 

Ufarvet & oprigtigt

Cate Shortlands film kan og vil noget andet end male fanden og nazismen på væggen: "Lore" udgør et ufarvet og oprigtigt drama baseret på de forkerte valgs rædsel og efterfølgende kaos og frustration.

Lyrisk stemning
Baseret på Rachel Seifferts roman indfanger "Lore" en betagende lyrisk stemning, hvor børneperspektivet går hånd i hånd med det ukrukket smukke filmsprog.

Hjerteligt
Det former hjertelighed i en intens psykologisk spænding: de absolut døende øjeblikke af krigen. Berlin går op i røg i det fjerne, hvilket sender en stille storm af gløder og halvafbrændt papir ud over de nærliggende skove.

Farlig rejse
Og som ny mor for sine mindre søskende må Lore tage affære i en farlig færd mod bedstemoderens hus i Hamborg. Hele tiden på vagt og med fare for at blive voldtaget er der ikke nogle valg på rejsen.

Forførende
I vid udstrækning ærlig i sit udtryk forfører "Lore" sit publikum. Man kunne have været Max Richters forudsigelige filmmusik foruden. Den ødelægger langt mere, end den gavner. Men fabelagtigt børnespil og den vanedannende smukke fotografering sætter standarden for en stærk filmoplevelse.