4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Surferne kommer
I en nordjysk flække går hverdagen sin begivenhedsløse gang for de lokale unge, indtil en dag en gruppe tyske surfere kommer til byen.
ALT PÅ ET SURFBRÆT
Peter Bays nærmere en time lange novellefilm er et i bedste fald ubehjælpsomt kig ind i nordjysk kedsomhed og venskabsintriger.

Historien kredser om Anne, der ikke sådan uden videre smider tøjet for kæresten Niels-Peter. Det er han efterhånden godt frustreret over.

Ellers går hverdagene med kedsomhed og småskænderier i den lille gruppe af venner, der kredser om den lokale campingplads. En dag ankommer en lille gruppe tyske surfere til stedet, og det skal blive begyndelsen til en større omvæltning.

Stort jalousidrama
Med Anne som hovedperson indledes nu et malproportioneret jalousidrama, hvor de lokale drenge går i flæsket på tyskerne, så snart der blot kan udledes en antydning af "vi er bedre end jer, bonderøve"-attitude.

Det ender helt galt - i bølgen blå - og det bliver en slem lærestreg for de jyske unge, men måske modner det også.

Tyngende himler
Svøbt i en konstant rødbrun filtrering søger Peter Bay at forme en evigt eventyrlig aftenstemning med store, voldsomme himler som tyngende og ildevarslende forudsigelser.

De jalousidramatiske begivenheder bliver aldrig tilnærmelsesvis troværdige, først og fremmest som følge af de amatøriske skuespil, der ikke yder filmen andet end goodwill over at tage uprøvede navne med i omrøringen.

Ufrivilligt komisk
Den ene ufrivilligt komiske og ufrivilligt primitive scene tager den anden i en nærmest endeløs kæde af provinsbonderøvs- og tyskerklichéer, komplet med gummistøvler og afblegede troldefrisurer.
Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Surferne kommer

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
1998, Danmark, Drama, 50 min
Dansk titel: Surferne kommer
Instr: Peter Bay Prod: Michael Frandsen  Manus: Peter Bay, Mads Brenøe  Foto: Peter Roos  Klip: Jørgen Kastrup  
Medvirkende:
Mira Wanting (Anne)
Mikkel Blaabjerg Poulsen (Niels-Peter)
Ralf Bernert (Dieter)
Thomas Albrechtsen (Anders)
Bo Wienberg (Thor)
Lone Petersen (Lis)
Hans Holtegaard (Kresten)
Kresten Andersen (Børge)
Henning Nockel (Hans)
Louise Ravn (Bente)
Else Marie Dalgaard (Ulla)
Arne Roth (Tysk surfer)
Robert Sand (Tysk surfer)
Carsten Naumann (Tysk surfer)
Mike Perrin (Tatovør)
Peter Halin (DJ)
Joan Frandsen (Gogopige)
Rikke Klausen (Gogopige)
Peter Brunse (Politibetjent)
Paul Schurmann (Politibetjent)
Kenneth Hansen (Fisker (ikke krediteret))
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.