Kim Novak badade aldrig i Genesarets sjö (2005)

Alle tiders livsbekræftende svenske film, der kærligt og raffineret indrammer de små og store detaljer, der gør livet værd at leve.
 

Et blomstrende venskab

Drengene Erik og Edmund tager på sommerferie med Eriks storebror Henry ved en svensk skovsø. Her oplever de to alle tiders blomstrende venskab, glæden ved at være sammen uden nødvendigvis at skulle præstere eller snakke.
 

Dramatisk kærlighedsaffære

Sommeren går hurtigt, og en dramatisk kærlighedsaffære mellem broderen og drengenes tidligere lærervikar sætter sommeren i perspektiv. Et perspektiv der i forvejen er formet af de lange flash backs, som filmen fortælles i. Det er nemlig voksne Erik, der ser tilbage på sommeren ved søen

Ægte hjertevarmt
Filmen har et sjældent fuldbyrdet ægte hjertevarmt budskab, som man mærker dybt i sjælen. Præget af ro, livsglæde og kærlighed til naturen formidler filmen store temaer i en helt igennem ukrukket fortællestil.
 

Dygtigt instrueret

Også skuespillerne er både ægte og dygtigt instrueret: Drengene indfanger det essentielle i den tidlige pubertets flygtighed og nysgerrighed, storebroderen den raffinerede kombination af skørtejæger og intellektuel tænker. Og i birollerne brillerer den ene efter den anden.

Særlig puls
Den svenske natur spiller en helt central rolle i formningen af filmens helt særlige puls. Budskaberne står stærke og mindeværdige som følge af inddragelsen af ro i et større perspektiv - en ro der også er central i drengenes fællesskab. Man kan anfægte den lovligt svulstige filmmusik, men i helheden er den ikke kvælende. Endnu flere af naturens egne lyde ville dog helt sikkert have forstærket intensiteten.