3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Water For Elephants
Efter en personlig tragedie havner en ung mand tilfældigt på et cirkustog, og hans møde med cirkusverdenen ændrer han liv totalt.
KÆRLIGHED & DYREVELFÆRD
Charmerende og livsbekræftende dramatik, der byder på en tilpas tilsmagt suppe af kærlighed, sadisme og dyrevelfærd.

Egentlig er filmen overraskende seriøs, når man skuer den på cover og handlingsreferat, og alvoren og den heraf medrivende dramatik holder et højt niveau, lige indtil der skrues alt for højt op på dramaknappen hen imod slutningen.

Den næsten færdiguddannede dyrlæge Jacob mister i 1931 begge sine forældre i en tragisk bilulykke, og hans verden er tæt på at ramle helt. I affekt farer han af sted ud i natten og hopper om bord på et tog.

Men dette tog viser sig at være i alt andet end almindelig rute. Det er et cirkustog på vej til næste opsætning. Og efter diverse skærmydsler lykkes det Jacob at blive antaget som dyrlæge.

Cirkusdirektøren er gift med en yndig ung kvinde, der selv optræder i de flotteste numre. Men direktøren er en sadist, hvis dyre- og menneskemishandlinger snart skal tage så meget overhånd, at Jacob er nødt til at tage affære.

Stemningsfuld magi
Filmen rummer særligt i den første times tid en meget stemningsfuld magi, der pragtfuldt indfanger den helt særlige cirkusatmosfære uden overhovedet at fokusere på selve optrædenerne.

Hér er man medrevet af den universelt medrivende historie om den unge mands kamp for at finde sig selv igen. Den uundgåelige forelskelse i den yndige kvinde, og den sadistiske cirkusdirektør, der står i vejen. Det er alle elementer, der spiller fint sammen i det meste af filmen.

Moden og markant
Ligeledes båret af fint skuespil fremstår filmen som helhed både modent og markant. Særligt hæfter man sig ved Christoph Waltz’ stærke præstation som den onde cirkusdirektør, men også det unge par spilles fint af hhv Robert Pattinson og Reese Witherspoon.

Filmen tager i den sidste halve time en - set i sammenhængen - unødvendigt overdramatisk drejning, og det er langt fra klædeligt.

James Newton Howards musik er, trods sin nedtonede styrke, sine steder lovligt sukret og dominerende.
Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Water For Elephants

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
2011, USA, Drama, 114 min
Dansk titel: Water For Elephants
Instr: Francis Lawrence Prod: Gil Netter, Erwin Stoff, Andrew R. Tennenbaum  Manus: Richard LaGravenese  Baseret på: roman af Sara Gruen  Foto: Rodrigo Prieto  Klip: Alan Edward Bell  Mus: James Newton Howard  
Medvirkende:
Robert Pattinson (Jacob Jankowski)
Reese Witherspoon (Marlena Rosenbluth)
Christoph Waltz (August)
Paul Schneider (Charlie)
Hal Holbrook (Gamle Jacob Jankowski)
James Frain (Rosies plejer)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.