3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Ghost
Efter sin død prøver mands spøgelse at komme i kontakt med sin levende kæreste.
PÅ FANTASIENS ENGLEVINGER
Det er grotesk, at en så tyndbenet og overfladisk romantisk film kan blive modtaget så stormfuldt af både publikum og Oscar-komité. Filmen fik en Oscar for bedste manuskript og Whoopi Goldberg kunne tage en statuette under armen for sin birollepræstation.

Temmelig sukret
Det lidt alternative fantasiplot er temmelig sukret. Det er i korte træk historien om evig kærlighed, som strækker sig blomstrende selv efter gravens rand.

Det lykkelige unge par Sam og Molly bliver halveret, da Sam bliver skudt, men det er Sams fineste opgave at kommunikere videre med sin jordiske kæreste, så ved hjælp af en småkraftig synsk kvinde formidler han kontakt til sin evige kærlighed.

Det er naturligvis svært at forstå for den unge, sørgende kvinde, men det er vigtigt, at hun begynder at tro på de åndelige kræfter, for hun er i fare, og det ved Sam!

Nye takter
I nogle henseender kan man da godt se det interessante i "Ghost". Man må indrømme, at en kommunikerende Hollywood-engel udgør nye takter. Og en nøgen Demi Moore kan få talrige mandlige tilskuere ud på det yderste af sædet.

Maurice Jarre har i vanlig computerstil skrevet plinke-plonke-musik, som i ligeså vanlig amerikanerånd blev nomineret til en Oscar.

Manglende fodfæste
Skuespillerne kæmper en ihærdig kamp for at retfærdiggøre det mystisk rodede manuskript, men instruktør Jerry Zucker synes ikke rigtig at kunne finde fodfæste imellem alle de genrer, filmen dybest set er sammensat af.
Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Ghost

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1990, USA, Fantasi, 128 min
Dansk titel: Ghost
Instr: Jerry Zucker Prod: Lisa Weinstein  Manus: Bruce Joel Rubin  Foto: Adam Greenberg  Klip: Walter Murch  Mus: Maurice Jarre  
Medvirkende:
Patrick Swayze (Sam Wheat)
Demi Moore (Molly Jensen)
Whoopi Goldberg (Oda Mae Brown)
Tony Goldwin (Carl Brunner)
Rick Aviles (Willie Lopez)
Priser:
AA, Bedste manuskript
AA, Bedste birolle skuespillerinde (Goldberg)
AAN, Bedste musik
AAN, Bedste klipning
AAN, Bedste film
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.