Gå med fred Jamil (2008)

Der er smidt store kævler i ovnen i dette formørkede filmunivers om københavnske muslimers op- og i særdeleshed nedture.

Orientalsk filmmusik
Kævlerne brænder lifligt, til orientalsk filmmusik, i mørk filtrerede billedtoner, og - når det spidser særligt til - i slow motion.
 

Samvittighedskvaler

Libaneseren Jamil har dræbt en muslimsk 'konkurrent' på Nørrebros gader og oplever nu pres og samvittighedskvaler på både sin egen og kernefamiliens krop. Det udvikler sig i stigende grad blodigt, samtidig med at det psykiske pres næsten får Jamils hoved til at eksplodere.

Smøres tykt på
Som nævnt smøres der tykt på i ønsket om at male et formørket mørkt portrætbillede af Nørrebros interne muslimske kampe.

Særdeles påtaget stil
Stilen er overordnet betragtet særdeles påtaget. Hele den konstant mørke filtrering i kombination med musak og mildt sagt ujævnt skuespil gør filmoplevelsen grov og vanskelig.

Diskutabel metode
Herudover er det en diskutabel metode til 'fremmelse' af den fler-kulturelle stemning at lade protagonisterne veksle kækt mellem arabisk og dansk, sådan efter smag og behag - og ofte i samme sætning.

Tung og tynget film
Bestemt en tung og tynget film, hvis barske budskaber begraves fuldstændigt i den overdramatiserende stil og indpakning.