3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Raw Deal
En agent får alle tiders chance for at optrevle en kriminel organisation i Chicago, da han får job som håndlanger.
RÅT FOR USØDET
Helt klassisk dum-smart 80’er-actionfilm med Arnold Schwarzenegger, der fungerer på netop disse præmisser, og gør det med charmerende glimt i øjet.

Bastant hæsblæsende
Ikke uden humor og i bastant hæsblæsende actionsekvenser serveres opskriften på god underholdning råt for usødet.

En agent kaldes tilbage i sit gamle job, da en kriminel organisation i Chicago hærger med et bredt spor af død efter sig. Nu skal agenten charme sig ind blandt de kriminelle for i sidste ende at give dem nådesstødet.

Velfungerende klodset
Arnolds sprøde accent er et frivilligt komisk indspark i næsten alle hans 80’er-actionfilm, og selvom det ofte er pinligt tydeligt, at han ikke er den fødte stjerneskuespiller, fungerer hans klodsede facon som helhed upåklageligt i både humoren og det hæsblæsende.

Velspillede stereotyper
Skurkeholdet er en samling velspillede stereotyper, hvor Paul Shenar og Sam Wanamaker er sprøde indslag.

Flotte Chicago
Filmens måske stærkeste spiller er Chicago, der virkelig inddrages flot i hele filmens set-up: vidvinkel-skud af byens vingefang, højbanernes susen i frøperspektiv med de majestætiske højhuse som baggrund. Flot virkemiddel.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Raw Deal

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1986, USA, Action, 106 min
Dansk titel: Sagen er bank
Instr: John Irvin Prod: Martha Schumacher  Manus: Gary DeVore, Norman Wexler  Foto: Alex Thomson  Klip: Anne V. Coates  Mus: Tom Bahler, Chris Boardman, Albhy Galuten  
Medvirkende:
Arnold Schwarzenegger (Mark Kaminsky aka Joseph P. Brenner)
Kathryn Harrold (Monique)
Darren McGavin (Harry Shannon)
Sam Wanamaker (Luigi Patrovita)
Paul Shenar (Paulo Rocca)
Steven Hill (Martin Lamanski)
Robert Davi (Max Keller)
Ed Lauter (Baker)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.