3472 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

French Connection, The
En privatdetektiv og hans kompagnon har fået færten af en stor narkotikabande.
BANEBRYDENDE BILJAGT
Denne film betød det endelige gennembrud for instruktør William Friedkin i 1971, efter at han havde lavet forholdsvis anonyme film.

Grundstøtte i genren
"The French connection" blev belønnet med fem Oscar-statuetter, heriblandt en for instruktionen. Filmen er måske mest kendt for sin effektive bil/togjagt omkring midtvejs i filmen, men for mange står den også i sin helhed som en af grundstøtterne i kriminalfilmgenren.

Stor narkosag
Jimmy Doyle, kaldet "Popeye", og hans makker Buddy Russo har fået færten af en stor narkotikasag med base i Frankrig, og de forsøger med alle kneb at få fat i både bagmænd og stoffer.

Det kræver megen intensiv spionage og overvågning, men det er netop det, "Popeye" og Buddy er så gode til. Efterhånden begynder brikkerne at falde på plads (og forbryderne at falde fra), og modstanden indskrænkes til en enkelt hovedbagmand.

Forvirrende start
Filmen begynder noget flakkende og forvirret. Først efter en times tid når filmen et opslugende spændingsniveau. Historien er således lovligt langsom i optrækket, og det ellers så realistiske billede af korruption og narkokriminalitet i storbyen bliver mere søvndyssende end forventet.

Gene Hackman fik en Oscar for sit skuespil, men er der ikke alt for lidt gods i rollen til at give en sådan udmærkelse? Hackman løber, drøner og halser af sted igennem langt det meste af filmen.

Tom fornemmelse
Midt under de mest spændende løjer føler man sig flot underholdt, og man glemmer alt omkring sig. Men bagefter sidder man unægtelig tilbage med en noget tom fornemmelse. Der er slet ikke noget, man kan tænke videre over.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
French Connection, The

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1971, USA, Krimi, 99 min
Dansk titel: French Connection
Instr: William Friedkin Prod: Philip D'Antoni  Manus: Ernest Tidyman  Baseret på: bog af Robin Moore  Foto: Owen Roizman  Klip: Jerry Greenberg  Mus: Don Ellis  
Medvirkende:
Gene Hackman (Jimmy "Popeye" Doyle)
Fernando Ray (Alain Chamier)
Roy Scheider (Buddy Russo)
Tony Lo Bianco (Sal Boca)
Marcel Bozzufi (Pierre Nicoli)
Priser:
AA, Bedste klipning
AA, Bedste adopterede manuskript
AA, Bedste instruktør
AA, Bedste skuespiller (Hackman)
AA, Bedste film
AAN, Bedste lyd
AAN, Bedste fotografering
AAN, Bedste skuespiller (Scheider)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.