A Serious Man (2009)

I Coen-brødrenes særlige sammenbidte humor får vi hér serveret historien om en professors manglende evne til at bide fra sig. Det er en lang sammenkædning af finurlige ideer - den ene afløser den anden, og den ene overgår den anden i absurditet.

Uden egentlig sammenhæng
En egentlig sammenhængskraft er der ikke i historien, og det viser sig vanskeligt at bibeholde interessen for filmens skævhed og raffinement allerede et kvarter inde i handlingen. Professor Gopnik er underlagt alle andre menneskers luner: Hans kone vil skilles - traditionelt jødisk - og giftes med den værst tænkelige.

Velmenende væsen

Hans børn er fuldkommen uden interesse i deres far, undtagen når han skal på taget og rette på antennen. Hans studerende kører om hjørner med ham. Alle sammen sager, som Gopnik i kraft af sit rolige og velmenende væsen accepterer - eller i hvert fald ikke siger fra overfor.

Strengt jødisk kontekst
Hele dette sammensurium af uretfærdig behandling er viklet ind i en strengt jødisk kontekst - filmens mest underfundige humor i øvrigt. Men selvom Coen-brødrene har fat i en interessant filmisk vinkel på deres egen historie - blandt andet er den betagende tavs - så er oplevelsen alligevel skematisk: Man føler, at de små og store humoristiske armbevægelser er spyttet ud af et særligt skema for "alternativ" humor, og dén køber man ikke.

Elegante øjeblikke
Der er mange små elegante øjeblikke i både skuespil og scenografi, men overordnet fungerer filmen ikke rigtigt godt i sit eget absurde, sort-komiske univers. Det jødisk-sarkastiske element spiller en central rolle, ind imellem grænsende til det latterliggørende, og i nogle af de sjoveste scener er dette en vinder.