3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Road, The
I en post-apokalyptisk verden trisser en far og hans søn rundt mellem kannibaler og væltende træer i en næsten umulig kamp for at overleve.
OVERLEVELSENS OMVEJE
Det kunne have været en rigtig barsk og grim oplevelse at bevidne John Hillcoats film om tiden efter verdens lige ved og næsten-undergang.

Det kunne have været rørende, skræmmende og tankevækkende men er det kun i ringe grad - og dette skyldes helt og holdent forkerte valg i de fortællermæssige greb.

Visuelt spektakulær
Visuelt er "The road" et interessant og spektakulært eventyr, der skaber en række uhyggelige stemninger fra en livløs planet.

I en filtreret farveskala og med pletvis ekstreme perspektiveringer indeholder filmen en række scener, som man vil huske for deres høje grad af kunstnerisk elegance.

Far og søn kæmper en indædt kamp for overlevelse. Jorden har været tæt på sin undergang, og i årene efter har manglen på føde afstedkommet en udbredt kannibalisme.

Særligt en lille rødkindet dreng er som slik for sultne røvere, så det er op til far at forsvare den lille dreng - til verdens ende.

De vandrer og vandrer i håbet om at støde på føde eller tryg husly, men gang på gang støder de på farer, der meget nemt kan koste dem livet.

Nerven går tabt
Omtrent halvdelen af filmens nerve og troværdighed går tabt som følge af den helt fejldoserede og grundlæggende unødvendige filmmusik, der ligger som en evig brummen bag 95 % af spilletiden.

Alle stemninger dikteres
Undtagelsesløst dikteres alle stemninger både på forhånd og undervejs, og selvom man kan mærke, at instruktøren har forsøgt at skrue ned for volumen, er musikken alligevel meget dominerende.

Den resterende "halvdel" af filmen skal således levere varen for at brænde igennem eller udenom symfonien af tristesse og elendighed - og det lykkes et par gange i intense scener.

Klamme scener
Halvdøde mennesker gemt under et gulv er fx et godt bud på filmens klammeste scene, især da vores hårdt prøvede hovedpersoner er tæt på at lide samme skæbne, som forstation til kniv og gaffel, salt og peber.

Pænt spil
Viggo Mortensen er en troværdigt blodopkastende far med uglet fuldskæg, mens hans dreng spilles jævnt pænt af 12-årige Kodi Smit-McPhee. Robert Duvall har en fin birolle som matøjet overlever.

Herskende sort stemning
En sort stemning er herskende, men heldigvis bliver de musikalske toner mere glade undervejs, hvis vores hovedpersoner skulle være så heldige at finde en dåse majs - så ingen bør gå grædende fra biografen.
Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Road, The

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Road, The
Instr: John Hillcoat Prod: Steve Schwartz, Nick Wechsler  Manus: Joe Penhall  Baseret på: roman af Cormac McCarthy  Foto: Javier Aguirresarobe  Klip: Jon Gregory  Mus: Nick Cave, Warren Ellis  
Medvirkende:
Viggo Mortensen (Father)
Kodi Smit-McPhee (Boy)
Charlize Theron (Mother)
Robert Duvall (Old man - Eli)
Guy Pearce (Veteran)
Molly Parker (Friendly woman)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.