27 danske forfattere formidlet og fortolket på 44 minutter af 12 meget forskellige stemmer.
BILLEDSPOR 27 forfattere på 44 minutter formidlet af 12 meget forskellige stemmer. Jørgen Leths dokumentar om den danske litteratur spænder vidt i både tid og tone, fra Brorson til Michael Strunge.
Lydbølgernes bølger
Leth sætter sproget i scene, så den visuelle præsentation nærmest får en tone, der supplerer tonen selv: dialektik og diktion er lydbølgerne, billederne lydbølgernes bølger.
Hvor det har været muligt, læser forfatterne selv passager af deres egen digtning, mest interessant er Svend Åge Madsen, som Leth præsenterer i stramtsiddende shorts og bar overkrop en sommerdag.
De noget ældre digtere formidles af forskellige skuespillere, bedst af Preben Lerdorff Rye og Ulf Pilgaard.
Billedspor
Tiden står stille - ikke så meget i den klanglige gengivelse af digternes kunst - men i Leths visuelle 'billedspor' til den egentlige litterære kerne.
Leths billeder af den danske natur er meget maleriske, stramt komponeret, små naturens kunstværker: stærkest når de får lov at stå alene og ikke generes af Herman D. Koppels malplacerede avantgardistiske cellostykke.
Filmens klang
Den røde tråd i det visuelle bliver filmens klang, mens litteraturen i sig selv klangligt er det mindst interessante.