3546 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Education of Little Tree, The
En hvid forældreløs dreng vokser op hos sine indianske bedsteforældre i bjergene.
HJERTELIGT SØDLADENT
Engang imellem må man give sig hen til det sødladne og erkende, at i de rigtige kulisser, med den rigtige iscenesættelse - og primært tiltænkt et infantilt publikum - kan det faktisk forekomme ganske overbevisende.

Den 8-årige Little Tree har mistet både sin mor og far og rejser i 1930’erne op i bjergene for at bo hos sin hvide bedstefar (James Cromwell), der i mødet med indianske bedstemor (Tantoo Cardinal) ’konverterede’ til den indianske levestil. Sådan skal Little Tree også vokse op.

Myndighederne får snart øjnene op for den lille dreng, og han tvinges på en streng kostskole, som absolut ikke kan godtage indiansk frisind og livsvisdom. Det bliver straffet, og drengen er efterhånden knust og har kun et ønske: at vende tilbage til sine bedsteforældre.

Smuk naturkulisse
Filmen vinder meget på sin smukke kulisse, der er fotograferet i den rette naturelskende ånd, ledsaget af brusende violiner, vilde dyr og varmt sollys.

Således kan begivenhederne udfolde sig i disse trygge, dejlige og billedskønne rammer - og det er dejligt at kunne konstatere, at filmens indholdsmæssige substans i det store og hele står mål med skønheden i ’naturligheden’.

Tiltænkt et yngre publikum
Tærsklen for vammelbræk er rykket en pæn bid i og med, at filmen ganske tydeligt er tiltænkt et yngre publikum. Derfor ser man gerne gennem fingre med let forstærkede stimulus-response-reaktioner hos børn og voksne og filtrerer nemt den tæppebankende kausale histories klichéer til den egentlige essens: historien om en drengs vej til voksendommen.

Skuespillerne gør også deres arbejde rigtig pænt. Ingen svipsere imellem, og særligt kan man ikke stå for den unge Joseph Ashton, der naturligt og hjerteskærende lever sig aldeles ind i rollen som Little Tree.
Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Education of Little Tree, The

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1997, Canada, Drama, 111 min
Dansk titel: Education of Little Tree, The
Instr: Richard Friedenberg Prod: Jake Eberts  Manus: Richard Friedenberg  Baseret på: roman af Forrest Carter  Foto: Anastas N. Michos  Klip: Jere Huggins, Wayne Wahrman  Mus: Mark Isham  
Medvirkende:
Joseph Ashton (Little Tree)
James Cromwell (Granpa)
Tantoo Cardinal (Granma)
Mika Boorem (Little Girl)
Christopher Heyerdahl (Pine Billy)
Christopher Fennell (Wilburn)
Graham Greene (Willow John)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.