3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Serpico
En arbejdsom og idealistisk politimand sætter alt ind på at ændre på etik og moral i New Yorks politikorps.
IDEALIST PÅ GLATIS
Det er næsten givet på forhånd, at det må ende galt, når en idealistisk, nyudklækket politibetjent ene mand sætter sig for at ændre dagsordenen for New Yorks politistab.

Etik og moral
Nu skal der andre boller på suppen: betjent Frank Serpico (Al Pacino) er godt og grundigt træt af politiets dårlige omdømme, og han begynder en solokamp for at skabe etisk og moralsk hjerneaktivitet blandt alle de hundredvis af betjente, der uden at blinke tager imod bestikkelse hver dag.

Virkelighedens Serpico var Peter Maas, der udgav sin selvbiografi i 1972. Som Pacino bliver det i i filmen, blev Peter Maas på mystisk vis skudt i ansigtet men overlevede og var i stand til at vidne i en vigtig høring.

Ingen dramatisk cirkulation
I Sidney Lumets energiske iscenesættelse fremstår begivenhederne kulørte og interessante, men filmen formår alligevel ikke at skabe en egentlig dramatisk cirkulation omkring den lille betjent med de store etiske ambitioner.

Filmen er flot og var en af de første til rigtig at tage fat om korruptionsspørgsmålet, og i hovedrollen spiller Pacino med stor overbevisning.

Udtalt moralsk kodeks
Imidlertid bliver det moralske kodeks for udtalt, og efterhånden synes begivenhederne overdrevet sporet ind ad sandhedens tosporede motorvej, og end ikke stærke hoved- og biroller kan rigtig stille noget op mod den problematik.

Mikis Theodorakis' svulstigt græsk-alternative filmmusik kan i bedste fald betegnes som malplaceret.
Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Serpico

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1973, USA, Krimi, 129 min
Dansk titel: Serpico
Instr: Sidney Lumet Prod: Martin Bregman  Manus: Waldo Salt, Norman Wexler  Baseret på: bog af Peter Maas  Foto: Arthur J. Ornitz  Klip: Dede Allen  Mus: Mikis Theodorakis  
Medvirkende:
Al Pacino (Officer Frank Serpico)
John Randolph (Chief Sidney Green)
Jack Kehoe (Tom Keough)
Biff McGuire (Capt. Insp. McClain)
Barbara Eda-Young (Laurie)
Cornelia Sharpe (Leslie Lane)
Tony Roberts (Bob Blair)
M. Emmet Walsh (Chief Gallagher)
F. Murray Abraham (Detective partner (ikke krediteret))
Judd Hirsch (Cop (ikke krediteret))
Tony Lo Bianco (Cop (ikke krediteret))
Kenneth McMillan (Charlie (ikke krediteret))
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.