3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Face/Off
Masser af hævnmotiv for en brav betjent, da en morder gør det af med hans søn. Men det kræver lidt ansigtsbytteri, før morderen kan overlistes.
ANSIGTS-BYTNING I HØJ FART
"Face/off" begynder rigtig dårligt med tåbelig tjubang-action, der umiddelbart tager modet fra tilskueren. Men det meste af filmen er heldigvis et rigtig underholdende, humoristisk og idérigt bekendtskab.

Morsomheder opstår
Idérigdommen indtræder, efter at filmens hovedpersoner har skiftet ansigt, og tilskueren har vænnet sig til det almindeligt absurde i dét. Så begynder morsomhederne at opstå, dialogen slår gnister, de velkomponerede actionopsætninger forekommer nu engagerende, og skuespillet bliver tiltagende elskværdigt.

I filmens alt for tætpakkede og hurtigt overståede anslag ser vi, hvorledes superskurken Castro Troy skyder sin ærkefjende, FBI-agenten Sean Archer.

Hævn for alle pengene
Desværre ryger Archers tiårige søn med i købet og dør. Archer overlever, og der er lagt op til hævn, hævn og atter hævn. Så klippes der nogle år frem i tiden, og Archer går stadig modløs rundt, mens han plaffer banditter ned i sit meget krævende og særdeles livsfarlige politiarbejde.

En bombe i storbyen
Nu får han at vide, at Castor Troy har placeret en bombe midt i storbyen. Den vil eksplodere på et givent tidspunkt nogle dage frem i tiden. Her er det, at den vanvittige teknologi kommer ind i billedet: Archer kender ikke bombens placering og for at få den lokket ud af Troys skizofrene bror Pollux, indvilliger han i at skifte skind.

Ansigtsbytning
Moderne lazerkirurgi gør det muligt at bytte ansigt med en anden, og naturligvis er Archer nødt til at bytte ansigt med Castor Troy. Hvordan skal han nogensinde ellers komme videre i sagen? Således brændes både Troys og Archers ansigt af, men mens Archer får Troys bandit-anigt, bliver Archers ansigt lagt i væske. For coma-patienten har jo ikke brug for noget ansigt..

Svær byttekunst
Det absolut største problem ved denne ansigtsbytning er, at skuespillerne jo er de samme. John Travolta i Nicolas Cage: Han har stadig Cages store tænder og højde, mens Nicolas Cage i John Travolta er alt for lav og har mistet sine store tænder. Højde og overbid er ikke en del af dét ansigt, der brændes af i "Face/off".

Langsom start
Det er ærgerligt, at filmen skal være så længe om at komme i svingninger. Men det kan betale sig at vente. Dén morskab og spænding der følger er fin, og skuespillet forbedres betragteligt.

Fair Travolta
Filmen rummer en af de bedre roller for Travolta - måske netop fordi han ikke skal spille sig selv hele tiden. Nicolas Cage er også god, både som psykopat og lovens lange arm forklædt i fængselsklæder.

Filmen indeholder nogle rigtig flotte actionsekvenser, og når de står på, taber man både næse og mund. Husk at føle efter, at hele ansigtet ikke ryger med i købet.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Face/Off

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1997, USA, Action, 133 min
Dansk titel: Face/Off
Instr: John Woo Prod: David Permut, Barrie M. Osborne, Terence Chang, Christopher Coosick  Manus: Mike Werb, Michael Colleary  Foto: Oliver Wood  Klip: Christian Wagner, Steven Kemper  Mus: John Powell  
Medvirkende:
John Travolta (Sean Archer)
Nicolas Cage (Castro Troy)
Joan Allen (Eve Archer)
Allesandro Nivola (Pollex Troy)
Gina Gershon (Sascha Hassler)
Priser:
AAN, Bedste lydeffekter
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.