4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Watcher, The
En koldblodig kvindemorder slår til i Chicago, hvor en eks-FBI-mand må genoptage sit arbejde for at få skovlen under svinet.
KLICHÉPERLER
Det er virkelig noget rigtig lort for eks-FBI-mand Joel Campbell (James Spader), at hans gamle plageånd - en kynisk kvindemorder, der aldrig blev pågrebet - har valgt at genoptage myrderiet med personlig telefonhotline til sin tidligere chefopdager.

FBI-manden var ellers lige ved at finde sig til rette i sin egen slum af pillemisbrug, men han får ikke lov, for nu skal der myrdes kvinder, så han må gå den tunge gang til sin chef og sige, at han gerne vil sættes på sagen.

Således beskrives handlingen bag "The Watcher" kort og præcist. Filmen er i det hele taget en glinsende række af klichéperler, hvor eneste alvorlige kiks er placeringen af duksedrengen Keanu Reeves i rollen som kvindemorderen.

James Spader et plus
Når dét så er sagt, rummer filmen overraskende nok kvaliteter nok til at holde en pæn del af de 97 minutter oven vande. Ikke mindst er James Spader altid værd at være i selskab med. Trods den dumsmart skrevne rolle, formår han at presse lidt saft ud.

Fortælleteknisk er "The Watcher" til at grine hysterisk af: sitrende, lydmættede og rundtossede blinke-flash-blinke-klip, dunkende musik og tågede, evigt svajende billeder skaber tilsammen en rædselsfuld kulisse til det klæbrige manuskript.

Helt grundlæggende er det chokerende at tænke på, at dette må være film nr. 100000 om præcis dette emne med præcis denne handling og præcis dette persongalleri. Hollywood skider dem ud uden at tørre efter!
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Watcher, The

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
2000, USA, Thriller, 97 min
Dansk titel: Watcher, The
Instr: Joe Charbanic Prod: Christopher Eberts, Nile Niami, Elliott Lewitt, Jeff Rice  Manus: David Elliot, Clay Ayers  Foto: Michael Chapman  Klip: Richard Nord  Mus: Marco Beltrami  
Medvirkende:
James Spader (Joel Campbell)
Keanu Reeves (David Allen Griffin)
Marisa Tomei (Dr. Polly Beilman)
Ernie Hudson (Ibby)
Chris Ellis (Hollis)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.