4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Efter brylluppet
En eks-narkoman med et børnehjem i Indien inviteres til Danmark, hvor en pose penge og grimme overraskelser venter.
STRYGERNE BRUSER
En af de mest sete og kritikerroste film i Danmark i 2006, oscarnomineret som bedste ikke-amerikanske film og med Danmarks måske mest populære mandlige skuespiller, Mads Mikkelsen, i hovedrollen - man skulle tro, at der var lagt op til en fantastisk filmoplevelse, men nej.

Tingene hænger uhyggeligt godt sammen, og tillader man sig at dissekere manuskriptet og tankerne, der ligger bag, ser man et bredbånd, der starter i Susanne Biers dagligstue og slutter i lommetørklædet hos lillemor i biografen.

Danmarks kvindelige succesinstruktør Susanne Bier har lægger i sin historie op til, at publikum skal gruble over og diskutere livets store spørgsmål i plenum: retfærdighed, død, utroskab, osv. Dette sker reelt højest i 1 ud af 10 tilfælde.

Svulstige bølger af choktilstande
Det er Biers hensigt med de svulstige bølger af choktilstande, som publikum må menes at blive overskyllet af, at skabe ét stort forum, der afstedkommer timelange, dybe og måske i sidste ende fredsskabende og kærlighedsfremmende diskussioner.

Manuskriptet, som Bier har skrevet sammen med Frederiksværkdrengen Anders Thomas Jensen, berører og befamler ovennævnte temaer, så det ikke er til at tage fejl af, hvornår lommetørklædet skal fyldes med tårer og snot.

Eks-stofmisbrugeren Jacob (Mads Mikkelsen) har skabt sig en ny tilværelse i Indien, hvor han er leder af et hårdt trængt børnehjem.

En dag får han en opringning, der får ham til at rejse til Danmark. Det lader til, at Jacob bliver tilbudt en større sum penge fra en dansk-svensk rigmand til at forbedre forholdene for de fattige børn i Indien.

Bossen i Danmark (Rolf Lassgård) kommer med et favorabelt tilbud og inviterer samtidig Jacob med til sin datters bryllup, hvilket Jacob utrolig nok takker ja til.

Skæbnen vil, at Jacob til brylluppet finder ud af, at bossen er gift med hans ekskæreste Helene (Sidse Babett Knudsen), og snart kløjes han i desserten, da nogle store afsløringer ændrer hele hans verdensbillede.

Indcremet manuskript
Det i særklasse indcremede og hyperventilerende manuskript er proppet med usandsynlige begivenheder, der kommer som skidt fra en spædekalv.

Den ene store afsløring afløser den anden, den ene katastrofe væves ind i den anden, så vi får ét langt uudslukkeligt melodrama, der bare vokser sig større og større - men hvor bliver klimaks af?

Klimaks udebliver helt. Den nærved absurd kolorerede kausalitet og de mellemmenneskelige storkonflikter forbliver filmens lange udvandede klimaks, der ender i ingenting og efterlader tilskueren i ekkoet af en bøvs.

Det er ganske enkelt dybt, dybt fascinerende, hvordan det kan lade sig gøre at imponere hundredetusindvis af tilskuere med en film som denne.

Ikke alene er historien som nævnt banal, så det skriger til himlen - tag et lille nærstudie af dialogen, der ofte er ren tomgang og i mange scener direkte latterlig.

Strygerne bruser
Susanne Bier nærmest sprøjter sine store følelser ud på lærredet ved at bruge den svulstige filmmusik i tid og utide - ingen naturlig stemning får lov at arbejde i ro - den "pinlige" tavshed undgås ved at lade strygerne bruse eller den orientalske musik bimle-bamle.

Det kan egentlig ikke beskrives i ord, hvor ringe skuespil Sidse Babett Knudsen kan præsentere. Det er i al sin enkelthed fuldkommen surrealistisk, at hele landet og lidt til kan mene, at hun har format til overhovedet at have en optræden som statist.

Ikke desto mindre optræder Sidse igen og igen i store hovedroller, nogle gange komiske og som hér i en meget alvorlig rolle som midaldrende (?!) kvinde med en datter, der skal giftes og store eksistentielle spørgsmål at tage stilling til hele tiden.

På havbunden af talentskalaen
Sidse får følgeskab på havbunden af talentskalaen fra det relativ nyopstøvede fænomen Stine Fischer Christensen, der i rollen som Sidses datter Anna fortsætter med at sætte nye bundrekorder, dog er hun ikke helt så håbløs som Sidse.

Mads Mikkelsen leverer en standardpræstation i en tungt og uraffineret skrevet rolle; filmens bedste præstation sørger svenske Rolf Lassgård for - men hans talent og besvær bliver trist pinligt, når han ligger i armene på Babett Knudsen.

Indlysende at Hollywood elsker en film som denne med stærk amerikansk fortællestil og bizarre overdrivelser fra ende til anden.

Kameraet bevæger sig i cirkler rundt om en hårdt prøvet karakter, mens strygerne bruser og endnu en katastrofe er under opsejling. Filmen får én stjerne, og den går til Rolf Lassgård alene.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Efter brylluppet

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
2006, Danmark, Drama, 120 min
Dansk titel: Efter brylluppet
Instr: Susanne Bier Prod: Sisse Graum Jørgensen  Manus: Susanne Bier, Anders Thomas Jensen  Foto: Stine Hein, Ole Kragh-Jacobsen, Morten Søborg, Otto Stenov  Klip: Pernille Bech Christensen, Morten Højbjerg  Mus: Johan Söderqvist  
Medvirkende:
Mads Mikkelsen (Jacob)
Rolf Lassgård (Jørgen)
Sidse Babett Knudsen (Helene)
Stine Fischer Christensen (Anna)
Christian Tafdrup (Christian)
Frederik Gullits Ernst (Martin)
Kristian Gullits Ernst (Morten)
Ida Dwinger (Annette)
Mona Malm (Farmor)
Niels Anders Thorn (Præst)
Henning Jensen (Mand til fødselsdagsfest)
Troels II Munk (Cheftjener)
Claus Flygare (Bryllupschauffør)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.