4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Nocturne
En ung kvinde vandrer hvileløst rundt i sin lejlighed om natten. Hun bliver syg af dagslyset men skal rejse om morgenen.
EN UNG TRIERS PERLE
På kanten af den menneskelige fatteevne og så dybt under huden, at det smerter helt ind i hjertet. Disse ord beskriver den unikke virkning, som helt store filmiske kunstværker kan have på en tilskuer. En virkning der er umulig at beskrive for andre. Oplevelsen er så voldsom og nærmest elektrisk æstetisk, at vi er helt derude, hvor uudsigelighedens bæger flyder over.

Sådanne oplevelser kan Lars von Trier være garant for. At det sker i en otte minutter lang andetårsproduktion fra Den Danske Filmskole er et faktum af hypnotisk karakter. Talentet er sjældent, uhyre sjældent, det kunstneriske udtryk og den visuelle begavelse rækker meget langt ud over gennemsnitlig standard, ikke alene i Danmark men set over en bred kam.

Fascination af Tarkovskij
Det er tydeligt, at Trier i sine unge år lagde sig tæt op ad sine store forbilleder. I denne kortfilm mærker man i meget høj grad fascination af Andrej Tarkovskij, hvis oversvømmende verdener, fragmenter af en forvitret og smuldret undergangscivilsation, fastholdt i glødende og auratiske billeder ramte Trier voldsomt i studieårene.

Det er dog slet ikke sådan, at Trier kopierer forbillederne. Det helt særlige ved Trier er, at han fra begyndelsen havde sit helt eget udtryk, en metode, der søger hen mod en filmkunst, der ser anderledes ud og en veludviklet sans for at arbejde taktisk bevidst med de forhåndenværende midler.

Avantgardistisk perle
Denne otte minutter lange avantgardistiske perle er i sagens natur mere en stemningsfortætning end en lille narrativ garntrisse. En ung kvinde (spillet af fotomodellen Yvette) vakler rundt i sin lille lejlighed i København, det er nat, og hun har bind for øjnene. Hun sveder og har mareridt, et psykedelisk lys blinker og oplyser hendes forvredne krop.

Hun taler i telefon med en kvinde (er det hendes mor?), der nærmest apatisk besvarer kvindens desperation:

Ung kvinde: Jeg kan ikke rejse.
Kvindestemme i telefonen: Hallo?
Ung kvinde: Mine øjne er dårligere igen. Jeg kan ikke rejse.
Kvindestemme i telefonen: Har du sovet?
Ung kvinde: Sovet? .. Jeg kan heller ikke engang gå ud om dagen.. Halvmørket har ødelagt mine øjne..
Kvindestemme i telefonen: Du er for følsom til at leve sådan.
Ung kvinde: Hvordan skal jeg kunne rejse sydpå? .. Jeg er så bange for alt det, der kan gemme sig i lyset.
Kvindestemme i telefonen: Har du din billet? Hvornår flyver du?
Ung kvinde: Tidligt. 6.10.
Kvindestemme i telefonen: Jeg henter din fugl i morgen formiddag.
Ung kvinde: Den er død.. I aftes .. Jeg kan ikke forstå det .. Den må jo have været sindssyg.. Jeg kunne aldrig have lyset tændt ..
Kvindestemme i telefonen: 6.10?
Ung kvinde: Ja, om morgenen, før lyset bliver stærkt.. Hvad er klokken?
Kvindestemme i telefonen: Tre
Ung kvinde: Så meget?
Kvindestemme i telefonen: Sov en time og stå op og taf til lufthavnen.. Klokken 6.10 letter du.. Du elsker jo at flyve, og så vinker jeg til dig, når du kommer over her.. Nu regner det endelig.. Nu bliver det køligere .. Regner det også hos dig?
Ung kvinde: Nej.
Kvindestemme i telefonen: Så kommer det fra syd.. Så er det på vej over byen nu..


De "mærkelige" medstuderende
Trier arbejdede meget tidligt i sin tid på Filmskolen sammen med manuskriptforfatteren Tom Elling og klipperen Tómas Gislason, kunstnertyper som Trier hurtigt udså blandt sine medstuderende som "de mest mærkelige" og hermed dem, han ville kunne samarbejde med.

Tom Elling, der er medmanuskriptforfatter og fotograf på denne film, kom ind på Filmskolen med en fortid som billedkunstner, hvor han blandt andet havde arbejdet med realistiske billeder og især med video- og konceptkunst; kunstværker ofte styret af både tilfældigheder og et fjernt system.

Hermed udgjorde den noget ældre Elling en perfekt stil- og æstetikbevidst samarbejdspartner for den visionære og stædige Trier. Sjældent har man for så få midler på så kort tid smagt både livet og døden, følt frygt og smerte, haft gråden langt oppe i halsen og været svedig af angst.

Ud over fatteevnen
Det er en bedrift, der i virkeligheden rækker langt ud over fatteevnen og i hvert fald ud over en topkarakter. Samtidig er det et kunstværk for det uhyggeligt få, en krævende og dybt lyrisk kortfilm, der stiller flere spørgsmål, end den giver svar, og som giver anledning til fortolkning af - ja, nærmest livets essens.

Inspirationen fra Tarkovskij er påfaldende, især i Triers sans for at skildre tingene som helt igennem magiske fænomener: den elektriske pære, den skvulpende flaske, ventilatoren der drejer rundt og puster til papir og hår, detaljerigdommen, teksturen i indstillingerne - kirkekuplen i filmens dødsmetaforiske slutning har hverken narrativ eller symbolsk funktion, men fungerer som rent æstetisk dragende og gådefulde fascinationsobjekter.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Nocturne

Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Nocturne
Instr: Lars Von Trier Manus: Tom Elling, Lars von Trier  Foto: Tom Elling  Klip: Tómas Gislason  
Medvirkende:
Yvette (Kvinden)
Solbjørg Højfeldt (Telefonstemmen (Stemme))
Anne-Lise Gabold (Kvinden (Stemme))
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.