4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Honning måne
En fabriksarbejder falder for en kvinde på biblioteket, de bliver gift, men kvinden kan ikke løsrive sig fra moderens stramme greb.
BILLE AUGUSTS JAMMERLIGE DEBUT
Bille August spillefilmsdebuterede som instruktør med denne dramatiske, socialrealistiske hverdagsfortælling om Jens og Kirsten. Bille skrev selv manuskriptet, og kritikerne kunne lide det, de så.

B.T. gik så langt som til at mene, at der var tale om "et gennembrud i dansk film". Her tillader jeg mig at stille det åbne spørgsmål: gennembrud i hvilken forstand og for hvem? Ganske rigtigt blev filmen Bille Augusts gennembrud men i enhver anden henseende må filmen siges at være komplet jammerlig.

Store linjer
Bille August har altid haft smag for store linjer, svulstige kamerature og en melodramatisk historie, der involverer og komprimerer stort set alle livets facetter, så de kan fortælles i én og samme film.

Netop derfor passer Bille og Hollywood ganske udmærket sammen. Her kan han lave ligegyldige film, ligeså tosset han vil - og gør det også i dag.

I debutfilmen "Honning Måne" fortæller Bille om fabriksarbejderen Jens (Claus Strandberg), der på biblioteket charmer sig ind på kvinden Kirsten (Kirsten Olesen). De er sammen til cykelvæddeløb i næste scene, og to scener efter bliver de gift.

I den mellemliggende scene har Jens mødt Kirstens væmmelige forældre (Poul Bundgaard og Grethe Holmer). Især moderen vil ikke slippe sin lille skattepige, og man fornemmer omkring kakkelbordet den klamsvedige stemning, da puddelhunden får skældud for straks efter at få et stykke "lade" af mammy.

Det hele er noget møg
Tonen er slået an, og det kan kun gå én vej for Jens og Kirsten: mod afgrunden. Kærligheden og kildevandet skal igennem både fintmalende mølle og kværn, thi Kirsten ender i dyb depression, og det hele er noget møg.

Fra første scene vælter filmen sig i Billes absurd malproportionerede, selvhævdende og dybt ukunstneriske fortællestil. Bølgerne nærmest skvulper ud mod indersiden af fjernsynsskærmen, så flydende og pløret er socialrealismen skildret.

Der er ingen æstetisk snilde. Sansen er der muligvis, men Bille August kender ikke sin besøgelsestid, og resultatet bliver en sart vemodig hverdagshistorie fra socialrealismens tungsindige forstadskvarter sovset ind i dyrt udseende kamerature og pompøse belysninger.

Ingen sans for nerve
Herudover er der i manuskriptet så godt som ingen sans for nerve. Begivenhederne kan pilles af en efter en som grisestykker af et grillspyd. Det hele skal med, alle små detaljer fra Billes egen erindring og alle de gode steder, han har set i andre film, skal med i hans manuskript.

De er der alle sammen: den kejtede bryllupsfotograf, den halvblinde selskabsorganist. Små "søde" indslag, der skal give smil på læberne i en ellers dyb og tungsindig beretning om, hvad en sygelig moderbinding i kombination med det småborgerlige ægteskab i værste fald kan ende i.

Det er rent ud sagt til at brække sig over, og Bille gør ikke tingene bedre ved at vælge Claus Strandberg til at spille hovedrollen, en opgave som hverken Bille eller Claus tydeligvis har kunnet magte. Strandberg er - som Billes debut - jammerlig. Strandbergs dårlige spil kan i vid udstrækning tilskrives Billes ringe personinstruktion.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Honning måne

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
1978, Danmark, Drama, 95 min
Dansk titel: Honningmåne
Instr: Bille August Prod: Vibeke Windeløv  Manus: Bille August  Foto: Dirk Brüel, Fritz Schrøder  Klip: Janus Billeskov Jansen  Mus: Fuzzy  
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.