3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Series 7: The Contenders
En lille gruppe tilfældige amerikanere udvælges til at deltage i et makabert reality-show, hvor det gælder om at skyde de andre.
GENNEMFØRT MEDIESTUNT
Ironien stortrives i denne uhøjtidelige og ganske morsomme parodi på de mange reality-shows, som tv bombarderer os med i denne tid. "Series 7" udgiver sig for at være endnu et reality-show, bare med endnu mere gang i den; her gælder det nemlig om at slå de andre deltagere ihjel. Den der er sidste overlevende, har vundet.

Filmen fungerer rigtig godt som parodi, fordi begivenhederne bevidst er skruet op på et plan, hvor al realisme er udelukket, og hvor platheder og intriger, som vi kender dem fra tv-shows, blæses op på et plan, hvor de fleste balloner må give efter for trykket.

Morsom overgearet parodi
Filmet udelukkende med videokamera søger "Series 7: The Contenders" at lægge en amatørisk linje, og her fornøjes man over kompromisløsheden i instruktør Daniel Minahans mission. Han ønsker ikke at imponere med smarte effekter: filmen er og bliver en overgearet parodi på hele den amerikanske tv-kultur.

Der er tale om en film af genren Mockumentary, hvilket vil sige en film, der udgiver sig for at være en dokumentarfilm baseret på virkelige hændelser. Det bliver dog meget hurtigt klart, at Minahans film er helt og holdent fiktion, og man underkaster sig gerne den overdrevne og stærkt dramatiserede stil.

Befriende politisk ukorrekt
I kraft af sit voldelige tema, hvor det jo går ud på at slå hinanden ihjel, er filmen befriende politisk ukorrekt, og begivenhedernes plathed forstærkes ved overdreven brug af filmblod, billige plastikvåben og kameramænd i billedet for ikke at glemme "dramatiserede gengivelser" af særligt voldelige begivenheder.

Ingen tvivl om at holdet bag filmen har haft det morderlig skægt under indspilningerne, det kan man mærke som en klar positiv virkning i denne både anderledes og anbefalelsesværdige film. Den skal opleves.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Series 7: The Contenders

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Series 7
Instr: Daniel Minahan Prod: Jason Kliot, Katie Roumel, Christine Vachon, Joana Vicente  Manus: Daniel Minahan  Foto: Randy Drummond  Klip: Malcolm Jamieson  Mus: Girls Agains Boys  
Medvirkende:
Brooke Smith (Dawn Lagarto)
Mark Woodbury (Dairy Mart Clerk)
Michael Kaycheck (Tony Reilly)
Marylouise Burke (Connie Trabucco)
Richard Venture (Franklin James)
Donna Hanover (Sheila Berns)
Merritt Wever (Lindsay Berns)
Glenn Fitzgerald (Jeff Norman)
Will Arnett (Fortæller (stemme))
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.