3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

X files, The [Season 2] (tvs)
FBI-agenterne Mulder og Scully arbejder konstant på at løse umulige gåder, som ingen andre gider bruge tid på.
EFFEKTIV MEN LIDT BLEG ANDEN SÆSON
X Files er en enestående Tv-serie, og de mange dygtige instruktører i denne anden sæson viser af og til nye og spændende sider af de talrige dramaer, der ligger gemt under overfladen som én stor ulmende vulkan af potentiale.

I det store og hele er spændingen og illusionen intakt fra første sæson, og man hengiver sig gerne episode efter episode til et grundlæggende holdbart 'koncept', der er fuld af atmosfære snarere end samlebånds-ligegyldighed.

Genkendelsens glæde
Genkendelsens glæde fornægter sig ikke - det er hver gang en fornøjelse at følge Mulder og Scully på deres farefulde og ofte dybt obskure missioner i nationens tvivlsomme - og mørklagte - tjeneste.

Et problem, der kan blive kvælende for serien, er det stigende antal af episoder, hvis handling snører sig sammen om helt ukonkrete fænomener, der aldrig får en egentlig afklaring eller forløsning.

Krampagtige ufo-idéer
Det klæder hverken personernes eller hele seriens stil at famle rundt mellem krampagtigt udtænkte UFO-idéer. X Files fungerer helt afgjort bedst, når Mulder og Scully har en sag, der er hæftet op på noget mere håndgribeligt.

Der er i den anden sæson flere episoder, som man hurtigt vil glemme og i værste fald huske for deres helt absurde historier. Værst ser det ud for episoden "Død Kalm", der udspiller sig i det nordlige Norge, og hvor Mulder og Scully ældes særdeles hurtigt - til stor overarbejdsbyrde for makeup-folkene.

Situationsfornemmelse efterlyses
Her oplever vi et eksempel, hvor rammerne ikke kan bære, og hvor manuskriptforfatterne er faldet helt igennem uden sans for situation, kontekst og troværdighed.

Der er gods i mange af episoderne, bedst bliver det hen imod slutningen af sæsonen, men man savner episoder med rigtig råstyrke, hvad vi så håber på i sæson 3.

For samtlige kredits til serien henvises til: Imdb.com
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
X files, The [Season 2] (tvs)

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1994, USA, X Files, 999 min
Dansk titel: Strengt fortroligt [Sæson 2] (tvs)
Instr: Rob Bowman m.fl. Prod: David Nutter  Manus: James Wong m.fl.  Foto: Josh Bleibtreu m.fl.  Klip: Christopher Cooke, Stephen Mark  Mus: Mark Snow, Ken Tamplin  
Medvirkende:
David Duchovny (Fox Mulder)
Gillian Anderson (Dana Scully)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.