3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

X files, The [Season 1] (tvs)
To FBI-agenter med speciale i uforklarlige hændelser kommer på talrige livstruende og mærkværdige opgaver.
IMPONERENDE TV-UNIVERS
Man bliver hurtigt meget strengt fortrolig med universet omkring de to FBI-agenter, Dana Scully (Gillian Anderson) og Fox Mulder (David Duchovny).

Spændende, anderledes, medrivende. Skæve historier i en skæv kulisse, fortalt med en intensitet der er svær at skyde igennem.

Naturligvis er nogle episoder bedre end andre - ellers ville man næsten heller ikke kunne rumme den. Men når det rigtig kører for X Files - som i første sæson-episoderne "Darkness Falls" eller "Tooms", er man som tilskuer ikke til at rive væk fra skærmen..

Effektivt serielt produkt
"X Files" er et effektivt produkt af seriel tænkning. Serien genbruger en fast skabelon, som alle episoderne mere eller mindre er skrevet ind i. På den måde genkender vi karaktererne, deres styrker og svagheder og det miljø de færdes i.

Det er altså ikke de store afvigelser, der præger serien fra episode til episode, men genkendelsens glæde er stor i kraft af den høje grad af identifikation og verifikation, så det er en klar styrke, at man hele tiden har den faste skabelon som grundsubstans.

Konkret handling bedst
Miljøerne i de enkelte episoder skifter naturligt nok udseende og karakter, men i den store sammenhæng kun marginalt. "X Files" fungerer bedst, når handlingen er mere konkret og ikke udelukkende kredser om et uforklarligt paranormalt fænomen.

Som tidligere nævnt er episoderne "Darkness Falls" og "Tooms" to gode eksempler. Her oplever vi absurde historier, der leverer rå uhygge i kraft af deres geniale spændingsopbygning omkring henholdsvis dødbringende parasitter i en mørk skov og en morderisk mutant med lysende gule øjne.

Gillian Anderson og David Duchovny bliver hurtigt seriens fælles ansigt, og deres spil er ligesom serien en stabil injektion episode for episode, så serialiteten bevares.
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
X files, The [Season 1] (tvs)

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1993, USA, X Files, 999 min
Dansk titel: Strengt fortroligt [Sæson 1] (tvs)
Instr: Robert Mandel m.fl. Prod: Rob Bowman m.fl.  Manus: Chris Carter m.fl.  Foto: Josh Bleibtreu m.fl.  Klip: Louis Eske m.fl.  Mus: Mark Snow, Ken Tamplin  
Medvirkende:
Gillian Anderson (Dana Scully)
David Duchovny (Fox Mulder)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.