3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Havana
En spilleglad amerikaner falder for en svensk kvinde på Cuba, men i de omgivelser er intet særlig trygt.
LANGSTRAKT KLICHÉ
Et forudsigeligt melodrama, der ikke formår at retfærdiggøre sig selv. Hverken Robert Redford, flot scenografi eller samba-filmmusik af Dave Grusin kan ændre ved, at filmen forbliver støbt i en række klichéer, der er ganske kedsommelige.

Robert Redford spiller spillefuglen Jack Weil, der i halvtredserne fører en sprælsk tilværelse med spil, drinks og damer. Pengene kradser han nemt ind ved spillebordet, men hans spillebegær bliver afløst af det kødelige begær, da han træffer den yndige svenske Bobby Duran (Lena Olin). Trods navnet er der tale om en kvinde, og det passer Jack fint, han kan nemlig godt li' pi'r.

Men der er noget ved Bobby, der er så underligt hemmelighedsfuldt, og Jack finder snart ud af, at hun er gift med en indflydelsesrig Cuba-mafiabagmand (Raul Julia) - men derfor kan de to måske alligevel godt have noget kørende..

Sydney Pollacks Casablanca
På mange måder vækker "Havana" mindelser om klassikeren Casablanca (1942) - ikke at den når samme kvaliteter, men historierne er ret ens.

"Havana" udvikler sig efter et komplet forudsigeligt skema, og forviklingerne i melodramaet bliver mere og mere dramatiske. Det er næsten ikke til at bære at se på, eftersom begivenhederne er belagt med et tykt lag klistret kliché.
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Havana

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1990, USA, Romantik, 123 min
Dansk titel: Havana
Instr: Sydney Pollack Prod: Sydney Pollack, Richard A. Roth  Manus: Judith Rascoe, David Rayfiel  Foto: Owen Roizman  Klip: Frederic Steinkamp, William Steinkamp  Mus: Dave Grusin  
Medvirkende:
Robert Redford (Jack Weil)
Lena Olin (Bobby Duran)
Alan Arkin (Joe Volpi)
Tomas Milian (Menocal)
Daniel Davis (Marion Chigwell)
Tony Plana (Julio Ramos)
Richard Farnsworth (Professor)
Raul Julia (Arturo Duran (ikke krediteret))
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.