Collateral (2004)

    En pligtopfyldende taxachauffør får en ubehagelig kunde: En koldblodig lejemorder, der tvinger chaufføren til at fragte sig rundt til diverse jobs.


    DELIKAT ACTION

    Instruktør Michael Mann er en blandt relativt få actioninstruktører i dag, der kan gøre gru og koldblodighed til en æstetisk nydelse. Med "Collateral" beviser han endnu engang, at han er en af mestrene i for genren.

    Drivkraft
    Filmen har et forholdsvist banalt plot, der på mange måder tilmed må karakteriseres som usandsynligt. Men i det store og hele har historien alligevel mere dybde og drivkraft end gennemsnits-actionfilmen: Den pligtopfyldende og venligtsindede, sorte taxachauffør Max (Jamie Foxx) får en dag en gavmild kunde (Tom Cruise), der tilbyder ham en masse penge for at køre ham rundt til nogle venner.
     

    Chauffør for en lejemorder

    Allerede ved første stop går det imidlertid op for Max, at turen ikke vil blive særligt behagelig. Det viser sig nemlig, at kunden er en koldblodig lejemorder ved navn Vincent, og han har fået til opgave at henrette fem personer, der alle har forbindelse til en retssag. Vincent er ikke til sinds at lade Max slippe, og nu hænger chaufføren på den ubehagelige opgave, der bliver mere og mere nervepirrende.

    Stabilt frustreret
    Tom Cruise udfylder rollen som den iskolde morder pænt overbevisende, og hans karakter er i sig selv et studie i fremelsket æstetik. Pæn og nydelig, åleglat og upåvirkelig, iskold og frastødende - og dog udadtil tillidsvækkende og venlig. Over for ham præsterer Jamie Foxx en stabilt frustreret chauffør, hvis situation taler til de fleste blandt publikum.
     

    Dræbende tilfredsstillende

    Michael Mann præsterer det nærmest "kriminelle" at gøre henrettelser til en æstetisk nydelse. Sjældent har dræbende projektiler været så "tilfredsstillende" at betragte på film. Hele filmens visuelle udstråling er unik: Storbyens puls og spillet mellem kunstigt lys og nattens mørke giver historien et dystert og hemmelighedsfuldt skær.

    Menneskelighed på bunden
    Et lille strejf af grotesk humor viser ind imellem, at historien dybest set er menneskelig nok. Men forsøget på at forklare, hvorfor Vincent er blevet den, han er, samt det uundgåelige superklimaks tæller på negativlisten.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024