3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Edward Scissorhands
En mystisk mandelignenede fyr med sakse i stedet for fingre sender byens hjemmegående kvinder i ekstase.
EN BETUTTET TRAGEDIE
"Edward Scissorhands" er titlen på Tim Burtons meget fantasifulde og temmelig personlige eventyrdrama om en gammel opfinders ufuldendte værk, den unge Edward, der er udstyret med sakse i stedet for hænder.

Komisk, ironisk aura
Den særligt komiske, dybt ironiske aura, der omslutter dele af historien, gør den særpræget og fængende på en måde, der til dels kan overskygge de mildt sagt overdrevene saksehånds-effekter, som desværre aldrig i sig selv forekommer troværdige.

Udefinerbar tragedie
En underlig udefinerbar blanding af tragedie og betuttethed omslutter det mærkelige væsen, hvilket i særlig grad - og i særlig irriterende grad - kommer til udtryk i Johnny Depps ensidige skuespil.

Fest, farver & humor
Til gengæld er der fest, farver og masser af humor at finde i skildringen af livet i villakvarteret. Alle damerne i nabolaget vil vide alt om alle, alle er ved at gå til af nysgerrighed. Alle har det mest akavede tøj på og bor i de mest mystisk indrettede huse.

Gennemtrængende styrke
I Dianne Wiests glimrende præstation som make-up-salgskvinden Peg Boggs findes filmens mest underholdende, spraglede og gennemtrængende styrke.

Peg Boggs har haft en dårlig salgsdag, og beslutter sig for at køre op til et mystisk, eventyrligt slot på toppen af et bjerg. Her møder hun skabningen Edward, der med sine saksehænder og en krop omsluttet af et udpræget læder-look falder hende i øjnene.

En del af familien
I sin totale villavejs-naivitet og indskrænkede make-up-tankegang tager Peg skabningen med sig hjem. Hun lader ham bo i sit parcelhus, og inden længe bliver han en del af familien.

Men alle de hjemmegående kvinder på vejen vil møde Edward, og snart kender de ham alle - han er på alle måder de flestes mest ophidsende oplevelse nogensinde.

Sakse-kunst
Med sine sakse kan Edward udrette næsten alt, i særlig grad klippe hække i fine former og hunde i ditto, men til alt andet gør saksene ikke megen gavn og skaber kun problemer.

En umulig forelskelse
Da Peggs yndige datter Kim kommer hjem efter en telttur, forelsker Edward sig øjeblikkeligt i hende, men Kims bøvede karl-smart-fyr Jim kan slet ikke se det fascinerende i dét og forhindrer på alle måder, at Edwards nye tilværelse kan udvikle sig behageligt.

Danny Elfmans musik er svulstig og imponerende men ind imellem for dominerende, Tim Burtons instruktion er festlig og anderledes.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Edward Scissorhands

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1990, USA, Fantasi, 100 min
Dansk titel: Edward Saksehånd
Instr: Tim Burton Prod: Tim Burton, Denise DiNovi  Manus: Caroline Thompson, Tim Burton  Foto: Stefan Czapsky  Klip: Richard Halsey  Mus: Danny Elfman  
Medvirkende:
Johnny Depp (Edward Scissorhands)
Dianne Wiest (Peg Boggs)
Winona Ryder (Kim Boggs)
Anthony Michael Hall (Jim)
Kathy Baker (Joyce)
Vincent Price (The inventor)
Priser:
AAN, Bedste makeup
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.