3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Alamo Bay
Vietnamveteranerne i en lille fiskerby i Texas er bestemt ikke meget for at lade vietnamesere flytte ind i området og oven i købet tage del i fiskeriet.
UD MED DET INDRE HAD
Racismen blomstrer i dette veldrejede men lidet engagerende drama. Livet kører ikke på skinner for vietnamveteranen Shang (Ed Harris) og hans kone Glory (Amy Madigan). En elendig økonomi afstedkommer sure myndigheder, og Shangs elskede båd tages fra ham.

Raseri til kogepunktet
Da han i forvejen er godt sur og muggen, stiger raseriet hos Shang hurtigt til kogepunktet, da en række lykkejægere fra Vietnam slår sig ned i området og etablerer eget fiskeri fra små primitive både.

Racismen blusser op
Nu kommer racisten, Ku Klux Klan-lederen og slavepiskeren op i Shang. Sammen med byens hær af ligesindede mænd terroriserer og beskyder Shang vietnameserne, og han bliver så væmmelig, at selv konen må søge over i fjendens lejr.

Effektivt dumt svin
Visse sider af det velkendte tema er fint skildret, men hovedsagelig bliver det ikke rigtig til mere end had præsenteret meget lidt overraskende. Ed Harris udvikler sig effektivt til et dumt svin, men ligesom alle andre i "Alamo Bay" er hans rolle trukket alt for hårdt op, og skuespillets handlefrihed er kraftigt indskrænket.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Alamo Bay

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1985, USA, Drama, 98 min
Dansk titel: Alamo Bay
Instr: Louis Malle Prod: Louis Malle, Vincent Malle  Manus: Alice Arlen  Foto: Curtis Clark  Klip: James Bruce  Mus: Ry Cooder  
Medvirkende:
Amy Madigan (Glory)
Ed Harris (Shang)
Ho Nguyen (Dinh)
Donald Moffat (Wally)
Truyen V. Tran (Ben)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.