City By the Sea (2002)

    Da en politimand erfarer, at hans stofafhængige søn kan være skyld i et mord, kommer han i et alvorligt dilemma.


    SPÆNDNING PÅ DET JÆVNE

    Kedsommelige klichéer og middelmådigt skuespil kendetegner denne gennemsnits-krimi, der aldrig rigtig bliver spændende. Begivenhederne og personerne forekommer flade og ligegyldige. Tilbage er skallen, der er pæn og professionel.
     

    Tvivlen nager

    Endnu engang kan man konstatere, at Robert De Niro befinder sig i en produktion, der slet ikke er ham værdig. Spørgsmålet er vel efterhånden, om De Niro overhovedet er værdig til noget bedre efter alle de dårlige film, han har medvirket i. Her begynder man at tvivle!

    Uinteressant De Niro
    I denne film er han i hvert fald ganske uinteressant som politimanden Vincent LaMarca, der havner i et stort dilemma, da han erfarer, at hans søn - som han ikke har set i mange år - er hovedmistænkt i en mordsag. Hvordan skal Vincent forholde sig? Professionelt eller personligt? Kan han finde den gyldne middelvej? Og kan far og søn overhovedet forenes?

    Sentimentalt
    Det er et par af de store spørgsmål i Ken Hixons manuskript, og den sentimentale og overfladiske fortællestil skal snart få besvaret dem. Man sidder tilbage med en tom følelse af, at "City by the Sea" er stort set spildte kræfter.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2002, USA, Krimi, Drama, Mystik, 100 min.

    Dansk titel: En by ved havet
    Instr: Michael Caton-Jones Prod: Matthew Baer, Michael Caton-Jones, Elie Samaha Manus: Ken Hixon Baseret på: avisartikel af Mike McAlary Foto: Karl Walter Lindenlaub Klip: Jim Clark Mus: John Murphy