3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Tarnation
En ung amerikaner fortæller hudløst ærligt sin livshistorie i en forfærdende dysfunktionel familie.
HÅNDHOLDT NÆRVÆRENDE DRAMA
Denne film er ikke for det underholdningshungrende mainstreampublikum, den kræver fordybelse og en vis portion indlevelsesevne, for "Tarnation" er langt mere end blot det almindelige gennemsnit.

Sit eget liv i scene
Jonathan Caouette har sat sit eget liv i scene. Hvem er han? Hvorfor har han gjort det? Hvad interessant er der ved hans liv? Dette er alle sammen spørgsmål, som man bør have fået besvaret efter 88 anderledes filmminutter.

Dysfunktionel familie
Homoseksuelle Jonathan Caouette er vokset op under skrækindjagende omstændigheder i en familie, der mildest talt er dysfunktionel.

Markante nedture
Men trods de hårde odds og komplet umenneskelige livsforhold er det alligevel lykkedes amerikaneren at holde skansen, og hele dette cirkus af markante nedture og prøvelser har han dokumenteret med sit håndholdte kamera.

Drama/dokumentar
"Tarnation" havner et sted i grænselandet mellem drama og dokumentar. Grundlæggende kan man sige, at der er tale om en biografi: vi får et indblik i Jonathan Caouettes opvækst og privatliv. Hans homoseksualitet er meget uhøjtideligt skildret.

Ingen bred appel
I en stil, der bedst kan beskrives som stærkt alternativ, kastes vi rundt mellem forskellige begivenheder og udsættes for Jonathan Caouettes bizarre familiemedlemmer og deres kranke skæbner.

Smertelig virkelighed
Vekselvirkningen mellem det ekstremt springende, blinkende og urolige og det langsommelige tekstlige skaber effektfulde kontraster, men man savner mere fordybelse i de enkelte scener, der kunne give virkeligheden endnu mere smerte.

Alternativ oplevelse
Der er i sandhed tale om en alternativ film, der ikke appellerer til det brede publikum, men der er mange kvaliteter at hente i de hudløst ærlige portrætter af familieforhold, der må siges at være ganske rædselsvækkende.
Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Tarnation

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Tarnation
Instr: Jonathan Caouette Prod: Jonathan Caouette, Stephen Winter, Gus Van Sant (executive producer)  Manus: Jonathan Caouette  Foto: Jonathan Caouette  Klip: Jonathan Caouette, Brian A. Kates  Mus: John Califra, Max Avery Lichtenstein, Stephin Merritt  
Medvirkende:
Jonathan Caouette (Himself)
Renee Leblanc (Herself)
Adolph Davis (Himself)
Rosemary Davis (Herself)
David Sanin Paz (Himself)
Greg Ayres (Himself (som Bam-bam))
Michael Cox (Himself)
Dagon James (Himself)
Cassidy King (Himself)
Shana King (Herself)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.