3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Donnie Brasco
En FBI-agent mestrer skuespillets kunst og vinder de store mafialederes gunst og tillid i en hæsblæsende men også følelsesladet historie.
HÅRD HUD OG KÆRLIGHED
FBI-agent Joe Pistone er under dæknavnet Donnie Brasco kommet på en hård opgave i sin optrevlen af mafiaens store bagmænd. Konen og børnene kommer i fjerde række, mens det udmarvende spil kører løs.

Tilliden opbygges
Donnie formår ved hjælp af indfølt skuespil at vække de helt store mafiabørgers tillid - ingen af dem får mistanke om, at han er stikker.

Mafiaens store kanoner
Den evigt omkringhundsede mellemmand Lefty bliver hurtigt Donnies 'værge' og reservefar, og måske kommer det lidt bag på Donnie, at selv skumle mafiamænd rummer store følelser af kærlig karakter. Det gør ikke hans job nemmere, men han klør på med samme kraft og når snart helt til tops: Mafiaens store kanon Sonny Black. Det bliver dog sværere end ventet for den unge FBI-agent at ødelægge det miljø, han snart er blevet en personlig del af.

Indtagende billeder
I sin stilfærdige og indtagende fotografiske stil synes "Donnie Brasco" nærmest tilforladelig. I de fleste henseender rummer filmen mere kærlighed end vold og had, og det er dette dilemma, FBI-agenten må slås med mellem arbejde og følelser. Skuespillet er filmens største styrke - uden en enkelt ridse overbeviser samtlige skuespillere fuldt ud, med meget flotte præstationer fra de mest fremtrædende: Johnny Depp, Al Pacino og Michael Madsen.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Donnie Brasco

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
1997, USA, Krimi, 124 min
Dansk titel: Donnie Brasco
Instr: Mike Newell Prod: Louis DiGiaimo, Mark Johnson, Barry Levinson, Gail Mutrux  Manus: Paul Attanasio  Baseret på: bog af Joseph D. Pistone og Richard Woodley  Foto: Peter Sova  Klip: Jon Gregory  Mus: Patrick Doyle  
Medvirkende:
Johnny Depp (Joe Pistone/Donnie Brasco)
Al Pacino (Lefly Ruggiero)
Michael Madsen (Sonny Black)
Bruno Kirby (Nicky)
James Russo (Paulie)
Priser:
AAN, Bedste adopterede manuskript
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.