3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Telling Lies in America
En ungarskfødt teenagerdreng får alle tiders chance i USA, da en poulær radiovært tager ham under sin vinge.
EN HERLIG LILLE GLAD FILM
Rart med en amerikansk film med lidt mere dybde end gennemsnittet. Her kan man opleve en feel good-film med substans og med oprigtigt skuespil.

Søger den store lykke
Brad Renfro spiller den ungarskfødte teenager, Karchy Jonas, der ligesom alle andre drenge på samme alder søger den store lykke. Vi befinder os i 50'ernes USA, og Karchy øjner alle tiders chance for berømmelse, da radioværten, Billy Magic, søger en hjælper.

Lever livet fedt
Snart bliver Karchy den berømte radioværts højre hånd, og det åbner pludselig talrige døre for knægten. Han får lov at køre i Billys enorme bil, tjener rigtigt gode penge og lever i det hele taget livet fedt.

Men det skal snart vise sig, at Billys metoder ikke er de reneste i verden, og da sagen ender i retten, kan det i værste fald betyde, at Karchy og hans far ikke kan få det amerikanske statsborgerskab, som de drømmer om.

Succes & nederlag
Filmens klart mest interessante figur er Karchy, hvis svære overvejelser vi følger på nærmeste hold. Sideløbende med succesen hos radioværten oplever han temmelig mange nederlag, som han er nødt til at tage stilling til.

Kevin Bacon er uhyggeligt stærk som den smarte radiovært og går virkelig godt i spænd med unge Renfro.

Med fin original musik af Nicholas Pike.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Telling Lies in America

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
1997, USA, Drama, 111 min
Dansk titel: Telling Lies
Instr: Guy Ferland Prod: Fran Rubel Kuzui, Ben Myron  Manus: Joe Eszterhas  Foto: Reynaldo Villalobos  Klip: Jill Savitt  Mus: Nicholas Pike  
Medvirkende:
Brad Renfro (Karchy Jonas)
Kevin Bacon (Billy Magic)
Maximillian Schell (Dr. Istvan Jonas)
Calista Flockhart (Diney Majeski)
Paul Dooley (Father Norton)
Jonathan Rhys-Meyers (Kevin Boyle)
Luke Wilson (Henry)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.