3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Sneakers
En gruppe af eftersøgte kriminelle uden identitet skaffer sig en boks, der kan afkode enhver statslig kryptering, så nu er de for alvor eftersøgte.
HØJSPÆNDING OG HUMOR
De fleste skuespillere føler sig mærkbart som fisk i vandet i denne frække, vittige og kvikke spændingsfilm.

Manden uden identitet
Robert Redford spiller manden uden identitet, den eftersøgte Martin Bishop/Martin Brice, der har speciale i at skaffe sig adgang til statslige computersystemer ved at bryde deres kryptering.

Korps af eftersøgte
Bishop/Brices hjælpere udgør et helt lille korps af ivrige eftersøgte, der hver har et eget speciale. Den mest underholdende type i slænget er den blinde, "Whistler", der ved hjælp af sin fantastiske hørelse kan afsløre de vildeste hemmeligheder.

Holdet er på jagt efter en særlig boks, der uhindret kan skaffe dem adgang til alverdens store systemer, og jagten kommer ikke til at gå stille af sig.

Frisk humor
"Sneakers" tager sig selv dejligt uhøjtideligt. Der er masser af plads til frisk humor, og det klæder virkelig historien! De frække variationer i en ellers højspændt handling giver tydeligvis skuespillerne inspiration. I hvert fald er de fleste spillere fornøjeligt veloplagte.

Dramatisk filmmusik
James Horner har komponeret en meget dramatisk filmmusik, der ikke altid helt harmonerer med begivenhederne i billederne.

River Phoenix kan opleves i en noget overfladisk rolle - en af hans sidste.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Sneakers

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1992, USA, Action, 123 min
Dansk titel: Sneakers
Instr: Phil Alden Robinson Prod: Lawrence Lasker, Walter F. Parkes  Manus: Phil Alden Robinson, Lawrence Lasker, Walter F. Parkes  Foto: John Lindley  Klip: Tom Rolf  Mus: James Horner  
Medvirkende:
Robert Redford (Martin Bishop/Martin Brice)
Sidney Poitier (Donald Crease)
David Strathairn (Erwin "Whistler" Emory)
Dan Aykroyd (Mother)
River Phoenix (Carl Arbegast)
Mary McDonell (Liz)
Timothy Busfield (Dick Gordon)
Ben Kingsley (Cosmo)
Stephen Tobolowsky (Dr. Werner Brandes)
James Earl Jones (Bernard Abbott, NSA)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.