3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Dead Man Walking
Dødsstrafstilhængerne bliver rasende, da en nonne beslutter sig for at yde åndelig bistand til en dødsdømt fange.
BARSK OG BEVÆGENDE
Tim Robbins' "Dead man walking" er et tankevækkende og vedkommende drama baseret på nonnen Helen Prejeans selvbiografiske bog.

Åndelig vejleder
Prejean involveres i den dødsdømte Matthew Poncelets univers, hvor hun skal fungere som hans åndelige vejleder, indtil dommen eksekveres.

Guddommelig kærlighed
Hendes engagement og guddommelige kærlighed til manden fører til, at folk omkring hende begynder at afvise hende - de føler hun tager en sindssyg mands parti.

Trøstende åndelige knus
Men Prejean ønsker blot at være hans åndelige støtte. Hun vil tale med ham og give ham trøstende knus i tankerne.

Intens slutning
Matthew sætter omvendt stor pris på nonnens hjælp, og han begynder at åbne sig mere og mere for hende, hvilket kulminerer i filmens intense slutning.

På den anden side af tremmerne står forældrene til de to myrdede teenagere med et stigende had til nonnen. De kan ikke forstå, at en af Guds engle vil hjælpe deres børns umenneskelige morder.

Langsom fremdrift
Filmen bevæger sig temmelig langsomt det meste af tiden, men intensiteten er næsten konstant. Ikke mindst takket være et par meget fine præstationer af Susan Sarandon (der vandt en Oscar) og Sean Penn (der blev nomineret til en).

Smukt billedsprog
Instruktør Tim Robbins’ billedsprog er malende og medrivende. Tilskueren bliver virkelig rørt hen imod slutningen, der er filmens absolut stærkeste sekvens - velvalgt fulgt af den ligeledes Oscarnominerede titelsang.

Kompakt drama
Et meget kompakt drama, hvor temaet kan synes lidt for ofte gentaget, men hvor suverænt skuespil og filmarbejde kompenserer for stedvise mangler.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Dead Man Walking

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1995, USA, Drama, 114 min
Dansk titel: Dead Man Walking
Instr: Tim Robbins Prod: Jon Kilik, Tim Robbins, Rudd Simmons  Manus: Tim Robbins  Baseret på: bog af Helen Prejean  Foto: Roger A. Deakins  Klip: Lisa Zino Churgin  Mus: David Robbins  
Medvirkende:
Susan Sarandon (Sister Helen Prejean)
Sean Penn (Matthew Poncelet)
Robert Prosky (Hilton Barber)
Raymond J. Barry (Earl Delacroix)
Lois Smith
Priser:
AA, Bedste skuespillerinde (Sarandon)
AAN, Bedste sang ("Dead Man Walking")
AAN, Bedste instruktør
AAN, Bedste skuespiller (Penn)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.