3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Free Willy
En 12-årig rebelsk dreng bliver bedste venner med en hval - og på længere sigt også med sin nye plejefamilie.
UFORPLIGTENDE FAMILIEHYGGE
En rigtig hjerteknuser for alle følsomme børn og lidelsesfæller blandt det voksne publikum. Filmen blander alvor og sjov, så temaerne bliver vedkommende med stof til bearbejdelse for de små.

En værre rod
12-årige Jesse er en værre rod, der går og maler graffiti. Men nu er det tid til at starte på en frisk. Han er blevet placeret hos et nyt sæt plejeforældre, og de gør deres bedste for at få ham til at føle sig hjemme.

Hjertet smelter i ét spækhug
Det bliver dog først, da Jesse møder en tam hval, at hans hjerte smelter, og de rebelske tendenser lider druknedøden i ét spækhug.

Nu kan det nok være, drengen kommer i den syvende himmel, og hvalen bliver så betaget af drengen, at et varmt venskab opbygges.

Men ikke alle har et ligeså hjerteligt forhold til hvalen, og det kan komme til at koste dyrt.

En familiesucces
Dejlige Jason James Richter i hovedrollen er en af de vigtigste årsager til, at filmen bliver en familiesucces. Talrige halsbrækkende klichéer eller vamlerier, der automatisk giver tåkrumninger kan ikke ændre ved dette.

Med rigtigt brusende Hollywood-musak af Basil Poledouris.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Free Willy

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1993, USA, Drama, 101 min
Dansk titel: Befri Willy
Instr: Simon Wincer Prod: Jennie Lew Tugend, Lauren Shuler Donner  Manus: Keith A. Walker, Corey Blechman  Foto: Robbie Greenberg  Klip: O. Nicholas Brown  Mus: Basil Poledouris  
Medvirkende:
Jason James Richter (Jesse)
Lori Petty (Rae Lindley)
Jayne Atkinson (Annie Greenwood)
August Schellenberg (Randolph Johnson)
Michael Madsen (Glen Greenwood)
Michael Ironside (Dial)
Richard Riehle (Wade)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.