3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Equilibrium
I en ikke så fjern fremtid har regeringen udelukket krig ved at undertrykke følelser hos mennesker med en særlig eliksir.
SPÆNDT ACTIONDRAMA
Denne direkte-på-video-actionfilm påstår, at den har noget til fælles med film som The Matrix (1999), og det har den da så bestemt også.

Action med stemning
Paradoksalt nok er "Equilibrium" lige ved at være bedre end det historisk populære Hollywood-hit, for den lille af filmene besidder noget så dejligt som stemning - en stemning der giver actionscenerne et modspil og retfærdiggør dem i højere grad, end det er tilfældet i "The Matrix".

Christian Bale spiller meget flot den sammenbidte hovedrolle som en af fremtidssamfundets højeststående bødler, John Preston.

Intellektuelt materiale brændes
Det er hans fornemmeste opgave på vegne af staten at udrydde alt, hvad der har med følelser at gøre. Således bliver både bøger, musik og andet intellektuelt materiale brændt, hvilket i høj grad vækker mindelser om klassikeren Fahrenheit 451 (1966).

Tredje og måske fjerde verdenskrig?
I kølvandet på en barsk tredje verdenskrig har regeringen indset, at den er nødt til at undertrykke menneskelige følelser, for at undgå en altudslettende fjerde verdenskrig. Derfor tager alle mennesker nu en særlig eliksir - skudt ind i blodet med en fancy pistol hver dag talrige gange på klokkeslæt.

I kamp for følelserne
Således altså også denne magtfulde John Preston. Men det sker en dag, at han glemmer at tage sin eliksir, og straks kan han mærke følelserne trænge sig på. Han bliver fascineret af det "nye" univers og beslutter at gå i kamp for menneskets oprindelige oplevelsesregister.

Overbevisende fremtidsunivers
Det er lykkedes instruktøren og manuskriptforfatteren, Kurt Wimmer, at skabe et pænt overbevisende fremtidsunivers. Den største force er som nævnt stemningen, der opstår ud af den dygtige scenografiske bearbejdning af historien, men stemningen kommer også af godt skuespil og fascinerende veltimede actionscener.

Komponisten Klaus Badelt har skabt et passende dramatisk computerlydspor, der dog ind imellem bliver for udvandet.

Udvandet tendens
Samme udvandende tendens gennemlever filmen, når den røde tråd kappes over af lidt for ivrige udviklinger i en ellers velskrevet historie.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Equilibrium

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Cubic
Instr: Kurt Wimmer Prod: Jan de Bont, Lucas Foster  Manus: Kurt Wimmer  Foto: Dion Beebe  Klip: Tom Rolf, William Yeh  Mus: Klaus Badelt  
Medvirkende:
Christian Bale (John Preston)
Emily Watson (Mary O'Brien)
Sean Bean (Partridge)
Christian Kahrmann (Officer in Charge)
Sean Pertwee (Father)
Angus MacFayden (Dupont)
Matthew Harbour (Robbie Preston)
Taye Diggs (Brandt)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.