3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Coogan´s Bluff
En bondsk betjent tager til storbyen for at eskortere en fange med hjem.
COWBOYENSMØDE MED STORBYEN
Coogan er betjent helt ude på bøhlandet, hvor hans cowboy/indianer-drømme rigtig kan komme til deres ret.

Ingen råbende chef
Her kan man plaffe løs og slæbe forbrydere i fængsel, uden at en råbende chef kommer imellem. Men desværre må Coogan tage til storbyen alligevel, iført cowboystøvler og cowboyhat, da han skal følge en slem forbryder med sig tilbage.

I fare for en forelskelse
Uheldigvis er forbryderen ikke klar til afgang af forskellige juridiske grunde, så Coogan må vente i flere dage i storbyen med fare for at forelske sig i brunetten i lårkort, der vimser rundt på politikontoret.

Bylivet inspirerer
Det hjælper ikke at brokke sig til chefen, Coogan må bare vente i byen, den tid det tager. Og når alt kommer til alt, er bylivet alligevel en inspiration for cowboyen.

Varmblodet
"Coogan's bluff" er faktisk ret morsom, fordi den beskriver cowboyens møde med storbyen på en vidunderligt varmblodet og troværdig måde.

Knivskarp timing
Samtidig byder filmen på rigtig mange gode actionsekvenser, der er tilrettelagt med knivskarp timing, som det er instruktøren Don Siegels varemærke.

Atypisk rolle
Clint Eastwood er dejlig i den noget atypiske rolle: Coogan virker komisk i storbyen, men han holder fast ved sine principper om at håndhæve loven.

Teknisk gennemarbejdet
Filmen er påpasseligt teknisk gennemarbejdet, og skuespillet er fremragende. Bemærk Betty Fields birolle som Mrs. Ringerman, skurkens mor, hun er helt vidunderlig.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Coogan´s Bluff

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1968, USA, Western, 100 min
Dansk titel: Coogan´s Bluff
Instr: Don Siegel Prod: Don Siegel  Manus: Herman Miller, Dean Riesner, howard Rodman  Foto: Bud Thackery  Klip: Sam E. Waxman  Mus: Lalo Schifrin  
Medvirkende:
Clint Eastwood (Coogan)
Lee J. Cobb (Sheriff McElroy)
Susan Clark (Julie)
Tisha Sterling (Linny Raven)
Don Stroud (Ringerman)
Betty Field (Mrs. Ringerman)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.