The Wild Bunch (1969)

Instruktør Sam Peckinpah giver den gas i denne, sin mest omfattende og – efter nogens mening – bedste film: En western med stort W, svulstigt agerende skuespillere med tilsvarende svulstige dialoger i svulstige totalbilleder... og med en urklassisk og sjældent særligt spændende westernhistorie.

Tungt og forstenet
Filmen fremstår i dag mest af alt som et både tungt og forstenet bekendtskab. Hverken William Holden eller Ernest Borgnine har troværdig pondus i de sadelsiddende hovedroller. Pistoler affyres synkront med halvkvalte vittigheder, og støvet fyger om hesteskoene og slører billedet endnu mere.

Overbevisende teknisk
Peckinpahs stort anlagte film fortjener dog også ros. Teknikken fejler absolut intet og er en solid kilde til underholdning. Billederne stiler stort i deres komposition og er holdt i stramme tøjler. Filmen blev nomineret til to Oscars: Bedste musik og bedste manuskript. Men det er umiddelbart ikke hér, forcerne ligger. Snarere i det visuelle udtryk og Lucien Ballards dygtige fotografering.

En top-10-western

Filmen blev indspillet i Mexiko og blev en kæmpe publikumssucces, der indtjente det dobbelte af produktionsomkostningerne på $6 millioner. I dag ligger Peckinpahs western stadig på American Film Institutes top ti-liste over alle tiders bedste amerikanske westerns.