3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Don´t Say a Word
En psykiaters datter bliver kidnappet, og han presses til at skaffe en kode fra en psykiatrisk patient.
MEGET RINGE
Igen igen igen: Michael Douglas som handlekraftig hovedperson i en standard-thriller fra Hollywood. Der er ikke den scene i filmen, der kan overraske bare den mindste smule.

Kliché-gennemhullet
Historien er gennemhullet af genreklichéer, skuespillet kører så meget på rutinen, at det er gabende kedsommeligt. Tilbage er kun teknikken, og selvom filmen er både dygtigt og flot skruet sammen, så er det langt fra nok.

En kostbar diamant
Douglas spiller psykiateren, Nathan Conrad, hvis lille datter en dag bliver kidnappet af en slem forbryder. Kidnapperen blev ti år tidligere snydt for en meget kostbar diamant, og i dag findes adgangskoden til diamantens tilholdssted hos en psykiatrisk patient, den tilsyneladende multiplagede, Elisabeth Maddox-Burrows.

Nathan har ikke noget valg. Mens konen ligger i dobbeltsengen med benet i gips og syv-otte kameralinser stirrende på sig, må Nathan forsøge at komme tættere på patienten, så tilholdsstedet kan røbes.

Kriminelt rutinepræget
"Don't Say a Word" er virkelig gennemført gennemskuelig, triviel og grænsende til det kriminelt rutineprægede. Michael Douglas kender denne rolletype så godt, at enhver grimasse sidder på rygraden.

En fatalt skuffende film.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Don´t Say a Word

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
2001, USA, Thriller, 108 min
Dansk titel: Ikke et ord
Instr: Gary Fleder Prod: Anne Kopelson, Arnold Kopelson, Arnon Milchan  Manus: Anthony Peckham, Patrick Smith Kelly  Foto: Amir M. Mokri  Klip: Armen Minasian, William Steinkamp  Mus: Mark Isham  
Medvirkende:
Michael Douglas (Dr. Nathan Conrad)
Brittany Murphy (Elisabeth Maddox-Burrows)
Sean Bean (Patrick Koster)
Famke Janssen (Agatha "Aggie" Conrad)
Jennifer Esposito (Det. Sandra Cassidy)
Oliver Platt (Dr. Louis Sachs)
Victor Argo (Sydney Simon)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.