3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Cul-De-Sac
På et øde beliggende fort får et ungt par uventet besøg af en grov amerikaner, der vender op og ned på den engelske idyl.
SÆR KOMEDIE FRA POLANSKIS FILMUNGDOM
Stærke gloser dukker op på læberne, når man skal beskrive denne tidlige Polanski-film: En makaber, kynisk, absurd, grusom, frastødende og aparte fortælling. En ganske usædvanlig film, som man ikke har set magen til.

Ikke helt efter planen
"Cul-de-Sac" er historien om en forhenværende fabriksejer, der har brugt alle sine penge på en gammel borg, nærmest et fort på en øde britisk ø. Formålet med købet var at skabe en idyllisk tilværelse for sig selv og sin unge kone, men det går ikke just efter planen.

Mere afbræk end chok
Det viser sig langt fra at være lykken med så isoleret et liv, så kedsomheden bliver dræbende. Derfor kommer besøget af to strandede gangstere mere som et afbræk end som et chok. Borgherrens unge hustru er så træt af det hele, at hun nærmest nyder mishandlingen af sin mand, når den grove gangster giver ham tørt på.

Et hold uventede familiegæster gør situationen mere absurd, og hele herligheden ender i et blodigt opgør i skarp kontrast til fortets beskyttede verden.

Stilsikkert mærkværdigt
Roman Polanski instruerer stilsikkert dette mærkværdige filmbekendtskab. Intet kan forudsiges, alle begivenheder kommer som en overraskelse. De ledende skuespillere imponerer med træfsikre replikker i en troværdig sammensmeltning med de akavede roller.

Donald Pleasance er vel næppe set mere usandsynlig - og usædvanlig god?

Komplet uforudsigeligt
Forholdet mellem gangsteren og de to på fortet kan udvikle sig i mange retninger, men aldrig i den retning, man tror, det bliver.

Et uforglemmigt stilstudie i sort humor.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Cul-De-Sac

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Blind vej
Instr: Roman Polanski Prod: Gene Gutowski, Michael Klinger, Tony Tenser  Manus: Roman Polanski, Gérard Brach  Foto: Gilbert Taylor  Klip: Alastair McIntyre  
Medvirkende:
Donald Pleasence (George)
Francoise Darleac (Teresa)
Lionel Stander (Richard)
Jack MacGowran (Albie)
Iain Quarrier (Christopher)
Geoffrey Sumner (Christophers Far)
Jacqueline Bisset (Jacqueline)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.