3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Chocolat
Da en ateistisk kvinde slår sig ned som chokoladesælger i en forstokket religiøs landsby, opstår der store forviklinger.
BETAGENDE UKRUKKET DRAMA
Den svenske instruktør, Lasse Hallström, har fået det bedste ud af sin Hollywood-skuespillere i dette i bund og grund muntre drama om had og kærlighed.

Fristende søde sager
"Chocolat" er historien om den ateistiske kvinde, Vianne, der slår sig ned som chokoladesælger i en lille fransk landsby. Men hun bliver langt fra vel modtaget. Et er at hun er ateist, noget andet er, at hun lokker de troende med fristende søde sager.

Ud af byen
Byens ukronede overhoved, Comte de Reynaud, vil gøre alt hvad der står i hans magt for at få Vianne ud af byen igen, så borgerne kan forblive stærkt troende og medgørlige.

Flabede initiativer
Men Vianne giver ikke så let op, så jo mere insisterende greven bliver, des mere svarer Vianne igen med ukristeligt flabede initiativer.

Således får "krigen" frit løb i den lille landsby, og det er ganske tæt ved at ende helt galt..

Dramatiske ingredienser
Filmen byder på særligt fine præstationer fra Alfred Molina og Judi Dench, men alle spiller overordentligt veloplagt. Det er et drama med mange dramatiske ingredienser, men filmen bliver aldrig hverken trættende eller overdrevet.

Chokolade- og filmæstetik
Chokolade- såvel som filmæstetikken er spiselig, et omhyggeligt komponeret spil i lys og farver. De mange sære personer karakteriseres fintfølt, så man ikke kan undgå at få et forhold til dem.

Kyndig personinstruktion
Filmen er netop både underholdende og vedkommende takket være den kyndige personinstruktion, som er et af Lasse Hallströms varemærker.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Chocolat

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
2000, USA, Drama, 116 min
Dansk titel: Chocolat
Instr: Lasse Hallström Prod: David Brown, Kit Golden, Leslie Holleran  Manus: Robert Nelson Jacobs  Baseret på: roman af Joanne Harris  Foto: Roger Pratt  Klip: Andrew Mondstein  Mus: Rachel Portman, Gabriel Yared  
Medvirkende:
Juliette Binoche (Vianne)
Alfred Molina (Comte de Reynaud)
Carrie-Anne Moss (Caroline Clairmont)
John Wood (Guillaume Blerot)
Lena Olin (Josephine Muscat)
Peter Stormare (Serge Muscat)
Judi Dench (Armande Voizin)
Johnny Depp (Roux)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.