3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

54
En ung mand keder sig og kommer ind på New Yorks hotteste natklub, hvor han starter et helt nyt liv.
LIGEGYLDIG UNGDOMSDRAMATIK
En lille håndfuld af tidens mest bedårende og billedskønne Hollywood-skuespillere stiller op til filmisk skue i "54". Der er dømt bar overkrop, frit sprog og masser af seksuelle hentydninger.

Et stort spring
Ryan Phillippe spiller den unge Shane, der er ved at kede sig ihjel i en forstad til New York. En dag tager han det store spring og stiller sig i kø foran den berømte og berygtede natklub, "54".

Her bliver han - på grund af sit billedskønne ydre - en af de særligt udvalgte, der får lov at komme ind og vrikke i takt med musikken sammen med USAs mest berømte skikkelser.

Sex og stoffer i brede baner
Men Shane stiger hurtigt i graderne. Husets direktør er nemlig meget interesseret i ham og hans udseende. Så inden længe er Shane blevet en hel institution på 54, med alt hvad det indebærer af penge under bordet og sex og stoffer i brede baner.

Faconsyet ligegyldigt
"54" er en faconsyet ligegyldig trend-film, der ikke bliver troværdig i sin skildring af det virkelige livs natklub af samme navn. De mange bedårende piger og drenge, der prøver grænser af, er fatalt uvedkommende og bliver aldrig lette at identificere sig med.

Én lang fest
Filmen er i bund og grund bare én lang fest med klassiske intriger: Utroskab, homoseksualitet, stofmisbrug, venskab eller fjendskab?, jalousi, magt, penge, indflydelse - og frem for alt sex.

Ingen af skuespillerne har rammerne til at vise talent, med undtagelse af Mike Myers, der glimtvis lyser op i rollen som direktøren, Steve.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
54

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: 54
Instr: Mark Christopher Prod: Ira Deutchman, Richard N. Gladstein, Dolly Hall  Manus: Mark Christopher  Foto: Alexander Gruszynski  Klip: Lee Percy  Mus: Marco Beltrami  
Medvirkende:
Ryan Phillippe (Shane O'Shea)
Salma Hayek (Anita Randazzo)
Neve Campbell (Julie Black)
Mike Myers (Steve Rubell)
Sela Ward (Billie Auster)
Breckin Meyer (Greg Randazzo)
Sherry Stringfield (Viv)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.