4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Chain Reaction
En ung fyr ved ikke, hvem han skal tro på, efterhånden som alt eksploderer omkring ham.
TJU BANG OG FARVEL
En kædereaktion af gennemført intetsigende tju-bang-karakter. Det er den værste form for amerikansk action, vi her bliver udsat for.

Rent overdrev
Normalt i ordentlig amerikansk action diskes der op med herligt underholdende fart over feltet - usandsynligt, overdrevet og rimelig langt ude. Men i "Chain reaction" eksisterer kun det usandsynlige, det overdrevne, og det er mere end almindelig langt ude. Ingen spænding, ingen humor, ingen underholdningsværdi.

Sexsymbolet Keanu Reeves spiller hovedrollen som den unge kemi-studerende Eddie, der arbejder med et brint-forsøg sammen med et hold entusiaster.

Skidtet ryger i luften
Men bedst som de alle tror, at forsøget er lykkedes, sprænger hele skidtet i luften med en atombombes styrke (sådan fremstilles det i hvert fald), og Eddie fatter ikke en lyd.

Over stok og sten
Straks herefter jages han over stok og sten af FBI. De vil have fingre i ham, fordi de mener, at han er skyld i eksplosionen. Naturligvis er der korruption i Eddies lille forsøgsgruppe, og hans ellers så hyggelige lærer Poul viser sig at være en værre krabat, der har kontakter til ubehageligt dødbringende pengemagneter.

En dårlig film
Eddie flygter i fuld fart sammen med den yndige fysiker Lily, og sammen gemmer de sig for FBI og co., mens de lægger en slagplan for, hvordan de kan få bremset Poul og hans skumle mænd.

Vintersceneriet udgør filmens eneste positive side. Det er en dårlig film.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Chain Reaction

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
1996, USA, Action, 102 min
Dansk titel: Kædereaktion
Instr: Andrew Davis Prod: Arne L. Schmidt, Andrew Davis  Manus: J.F. Lawton, Michael Bortman  Foto: Frank Tidy  Klip: Don Brochu, Dov Hoenig, Mark Stevens, Arthur Schmidt  Mus: Jerry Goldsmith  
Medvirkende:
Keanu Reeves (Eddie Kasalivich)
Morgan Freeman (Poul Shannon)
Rachel Weisz (Lily Sinclair)
Fred Ward (FBI Agent Ford)
Kevin Dunn (FBI Agent Doyle)
Brian Cox (Lyman Earl Collier)
Joanna Cassidy (Maggie McDermott)
Tzi Ma (Lu Chen)
Michael Shannon (D.C. Flower Delivery Man)
Ron Dean (Sergeant Nick Zingaro)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.