3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Scent of a Woman
En førtidspensioneret oberst genoplever ved en ung mands hjælp lidt af ungdommens sus over en weekend.
LIVSFILOSOFI I LANGE BANER
Al Pacino trækker stikkene hjem i denne sursøde dramatiske fortælling, hvor godt og ondt vandrer hånd i hånd med sorrig og glæde.

Da den unge studerende, Charlie Simms, har brug for lidt penge i ferien, tager han et arbejde, hvor han skal passe den bitre blinde oberst, Frank Slade.

Parfume-kender
Slade har intet til overs for hverken højre eller venstre, på nær lige kvinder. Han sætter en ære i at kende deres parfumer.

Charlie får sin sag for undervejs, for Frank Slade siger, hvad han mener, og det er ikke altid rart at lægge øre til. Men det skal vise sig at være værd at udvise tålmodighed, for Slades livskendskab smitter af hen ad vejen.

Ringe slutning
Filmen er underholdende hele vejen igennem takket være god dialog og pænt spil. Men der tabes meget ære og troværdighed hen imod slutningen, hvor der går Døde poeters klub i historien - med fatale følger (af vammel karakter).

Tynde sidehistorier
En sjov og anderledes film er det under alle omstændigheder, med et par identificerbare hovedpersoner. Men nogle af sidehistorierne er simpelt hen for tynde. I særlig grad samvittighedskvalerne på college.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Scent of a Woman

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1992, USA, Drama, 157 min
Dansk titel: duft af kvinde, En
Instr: Martin Brest Prod: Martin Brest  Manus: Bo Goldman  Baseret på: roman af Giovanni Arpino  Foto: Donald E. Thorin  Klip: Harvey Rosenstock, William Steinkamp, Michael Tronick  Mus: Thomas Newman  
Medvirkende:
Al Pacino (Lt. Colonel Frank Slade)
Chris O´Donnell (Charlie Simms)
James Rebhorn (Mr. Trask)
Philip Seymour Hoffman (George Willis, Jr.)
Bradley Whitford (Randy)
Priser:
AA, Bedste Skuespiller (Pacino)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.