3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Faculty, The
En gruppe elever erfarer, at lærerne på deres skole er overtaget af væsner fra det ydre rum.
UNGT SCIFIGYS
En hel hær af trendy unge skuespillere folder sig ud i Robert Rodriguez' scifigyser, "The Faculty". Forbandet gode visuelle effekter, et overrumplende lyddesign og en i mange henseender spøjs historie gør filmen jævnt hen festlig.

Mystiske væsner
Der begynder at ske meget mærkelige ting på en skole i USA, og en lille gruppe elever med fornuften i orden opdager, at deres lærere og mange af eleverne er blevet overtaget af mystiske væsner fra det ydre rum.

Trængt op i en krog
Således trængt op i en krog må de sidste "rigtige mennesker" på skolen kæmpe en ihærdig kamp for at forblive mennesker. Der skal nemlig ikke mange armbevægelser til, før også de bliver forvandlet til ondsindede aliens.

Hæsblæsende flugtscener
Det er vanskeligt for de unge at stole på hinanden, for man kan ikke umiddelbart se, om en person er overtaget af ondskaben, og det volder mange problemer, ofte med hæsblæsende og nervepirrende flugtscener til følge.

Første halvdel bedst
Filmens første halvdel er afgjort også den bedste. Her nyder man den frække og festlige historie, der både humoristisk og skræmmende præsenterer os for den uhyggelige sandhed.

Pludseligt skift
Senere bevæger filmen sig over i mere velkendt science fiction-gys, og det er ærgerligt. Der er ikke rigtig nogen dybere mening i dette pludselige skift - det hele går pludselig op i røg og damp; men dette er desværre symptomatisk for mange af Rodriguez’ film.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Faculty, The

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Faculty, The
Instr: Robert Rodriguez Prod: Elizabeth Avellan  Manus: Kevin Williamson  Foto: Enrique Chediak  Klip: Robert Rodriguez  Mus: Marco Beltrami  
Medvirkende:
Jordana Brewster (Delilah Profitt)
Clea DuVall (Stokely)
Laura Harris (Marybeth Louise Hutchinson)
Elijah Wood (Casey Conner)
Josh Hartnett (Zeke)
Shawn Hatosy (Stan)
Salma Hayek (Nurse Harper)
Famke Janssen (Miss Burke)
Piper Laurie (Mrs. Olson)
Christopher McDonald (Casey's dad)
Robert Patrick (Coach Willis)
Daniel von Bargen (Mr. Tate)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.