XxX: State of the Union (2005)

    En fængslet sort mand hentes ad spektakulære kanaler ud i det virkelige liv, hvor han skal agere hemmelig agent for at redde verden, eller i hvert fald den amerikanske præsident.


    YPPERLIGT OVERDREVET

    Sammenhængende film:
    XxX (2002)
    XxX: State of the Union (2005)

    XxX: Return of Xander Cage (2017)


    Tre år efter den hårdtpumpede XxX-film nr. 1 kom denne efterfølger, hvor Vin Diesel meldes død i agenteriets tjeneste, så de hemmelige bagmænd i stedet må hente den sorte Darius Stone ud af fængslet for at redde verden.

    En tvangsagent
    Ligesom i første film er der tale om en slags tvangsagent: Darius Stone, eller "XxX" har ikke meget at skulle have sagt i forhold til det hæsblæsende missioner, han bliver kastet ud i.

    På reservekræfterne
    Det hele spidser grundigt til, og XxX må finde alle reservekræfterne frem, da han i filmens klimaks i ultimativ høj fart skal redde den amerikanske præsident ud af kløerne på en magtsyg minister - filmens i særklasse mest lattervækkende usandsynlige overdrev.

    Kører af sporet
    Der er ellers sund og ind imellem humoristisk fremdrift i filmen den første times tid. Men det bliver mere end almindeligt svært at sluge det ypperligt overdrevne, efterhånden som begivenhederne reelt kører af sporet (klimaks foregår på et højhastighedstog).

    Ekstremaction uden humor
    Denne ekstremaction er serveret helt uden humor og er så dårligt computeranimeret, at det er svært ikke at grine - men ad det ufrivilligt komiske.

    Stereotyperne på plads
    I denne film nr. 2 er musikunderlægningen skiftet fra heavy metal til rap (Darius Stone er jo en sort helt, og sorte hører som bekendt rap). Stereotyperne er således også helt på plads.


    Tematisk beslægtede film:
    Murder at 1600 (1997)
    XXX: State of the Union (2005)
    Olympus Has Fallen (2013)
    White House Down (2013)



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2005, USA, Action, Krimi, 101 min.

    Dansk titel: XxX2: The Next Level
    Instr: Lee Tamahori Prod: Neal H. Noritz, Arne Schmidt Manus: Rich Wilkes, Simon Kinberg Foto: David Tattersall Klip: Mark Goldblatt, Todd E. Miller, Steven Rosenblum Mus: Marco Beltrami