Sahara (2005)

    En eventyrer, hans kammerat og en kvindelig læge havner midt i et livsfarligt spil i Sahara i jagten på et glemt kampskib fra Borgerkrigen.


    SAND I ØJNENE

    Ujævn og unødvendigt pjattet eventyrfilm, der aldrig finder formen, men vinder på sine flot iscenesatte actionsekvenser.

    På eventyrjagt
    Eventyreren Dirk Pitt er på jagt efter et meget specielt kampskib fra Den amerikanske Borgerkrig, og sammen med kammeraten Al er han på vej til Vestafrika i selvsamme ærinde.

    På togt i Sahara
    Med sig har de efterhånden også læge-baben Eva Rojas, der har været i livsfare blandt grumme bagmænd, fordi hun ihærdigt forsøger at finde årsagen til det, der ligner en epidemi.

    Spildte kræfter
    Kraftigt musikunderlagt, jævnt overspillet og uden rød tråd formes et overlangt eventyrdrama, hvor man ærgrer sig over de spildte kræfter.

    Sand i øjnene
    For umiddelbart kunne man have fået meget mere ud af både locations og plot, men det hele sætter sig blot som sand i øjnene.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2005, USA, Eventyr, Action, Komedie, 124 min.

    Dansk titel: Sahara
    Instr: Breck Eisner Prod: Stephanie Austin, Howard Baldwin, Karen Elise Baldwin, Mace Neufeld Manus: Thomas Dean Donnelly, Joshua Oppenheimer, John C. Richards Baseret på: roman af Clive Cussler Foto: Seamus McGarvey Klip: Andrew MacRitchie Mus: Clint Mansell