Year One (2009)

    To jæger-samler-typer bliver udstødt af deres stamme og havner snart i Sodoma, hvor de møder bibelske personligheder på stribe.


    UDSØGT RINGE

    Harold Ramis' sidste spillefilmstjans som instruktør er dette gennemskøre projekt, hvor komediegenren spændes til det absolut yderste platte overdrev.

    Ved Sodomas porte
    To hulemandslignende mænd bliver udstødt af stammen og starter en rejse på må og få. Snart står de ved Sodomas port og bliver lukket ind til grænseløse muligheder i en sfære af kendte bibelske personligheder.

    Tæt på møgelendig
    Efter en komplet rædselsfuld start tager "Year One" en vis form og står på en måde ved sin egen elendighed, men filmoplevelsen er i alle facetter meget tæt på at være møgelendig.

    Syrede ideer
    En stribe syrede ideer krydrer det primitivt udseende og kvarthjertet spillede filmunivers, men morsomt bliver det aldrig, end ikke tilnærmelsesvis. Filmen blev meget negativt modtaget af den hjemlige amerikanske kritikerstab. Bl.a. lød det, at "[...] filmen er en jammerligt eksekveret komedie, i hvilken talenterne både bag og foran kameraet aldrig virker til at være på samme side."

     

    På papiret en sjov idé

    At sætte den altid hyperkomiske (og aldrig rigtig helt gennemført morsomme) Jack Black sammen med den talentfulde, evigt ungt udseende Michael Cera, er nok på papiret en sjov konstellation. Men filmen er så pinligt ringe udført, at stort set alle potentielt gode tiltag plumper i pløret og forsvinder for good.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2009, USA, Farce, Komedie, Eventyr, 97 min.

    Dansk titel: Year One
    Instr: Harold Ramis Prod: Judd Apatow, Clayton Townsend Manus: Harold Ramis, Gene Stupinsky, Lee Eisenberg Foto: Alar Kivilo Klip: Craig Herring, Steve Welch Mus: Theodore Shapiro